Materiallære For Bygningsteknikere

— 313 503. Vandtæthed. Ved Betons Anvendelse til Vand- beholdere, Vand- og Kloakrør, ja overalt hvor den kommer i Berøring med Vand, er Vandtæthed af stor Betydning, ikke mindst fordi det gennemsivende Vand, som ovenfor omtalt, kan ødelægge Betonen. Til alle saadanne Anvendelser bør man ikke bruge en magrere Betonen end 1:2:4. Selv den bedste Beton er imidlertid porøs, navnlig saa længe den er ny; men er Porerne blot tilstrækkelig fine, kan der alligevel opnaas Vandtæthed, fordi det herskende Vædsketryk ikke vil være stort nok til at overvinde Gennemgangsmodstanden. Efterhaanden som Hærdningen skrider frem, vil Porerne som Regel blive mindre, ja ofte helt tilstoppede paa Grund af udskilte Kalksalte. Til vandtæt Beton maa man ikke anvende porøse Sten; smaa runde Sten egner sig bedst. Betonen maa fremfor alt ikke indeholde Hulrum. Man bør derfor anvende plastisk Beton, og Stampningen maa foretages med Omhu. Svære Betonkonstruktioner kan fremstilles af en meget magrere Betonblanding end den ovenfor angivne, hvis man forsyner dem med et vandtæt Pudslag, ca. 1,5 cm tykt. Til dette Brug skal Pudsmørtlen være sammensat af 1 Del Ce- ment: 1 ä 2 Dele Sand af blandet Kornstørrelse. Pudslaget maa paaføres omhyggeligt, og for at det skal komme til at sidde godt fast, maa Betonfladerne skylles grundigt af med Vand inden Pudsningen. De to første Uger skal Pudslaget stadig holdes vaadt, for at der ikke skal danne sig Svind- revner. Bedst er det, hvis Pudslaget kan sættes under Vand. Saavel Betons som Cementmørtels Vandtæthed kan for- øges ved, at man giver Mørtelvandet visse Tilsætninger. En Tilsætning af 6 ä 7 % Alun eller Sæbe til Vandet har givet gode Resultater. Undertiden anvendes begge Stoffer samtidigt. Der forhandles ogsaa en Del Patentmidler, som ligeledes skal røres ud i Mørtelvandet. Af disse skal nævnes Ceresit, som er et Tjærepræparat, der ved Undersøgelser paa for- skellige Prøveanstalter har givet tilfredsstillende Resultater.