Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 313
503. Vandtæthed. Ved Betons Anvendelse til Vand-
beholdere, Vand- og Kloakrør, ja overalt hvor den kommer
i Berøring med Vand, er Vandtæthed af stor Betydning,
ikke mindst fordi det gennemsivende Vand, som ovenfor
omtalt, kan ødelægge Betonen. Til alle saadanne Anvendelser
bør man ikke bruge en magrere Betonen end 1:2:4. Selv den
bedste Beton er imidlertid porøs, navnlig saa længe den er
ny; men er Porerne blot tilstrækkelig fine, kan der alligevel
opnaas Vandtæthed, fordi det herskende Vædsketryk ikke
vil være stort nok til at overvinde Gennemgangsmodstanden.
Efterhaanden som Hærdningen skrider frem, vil Porerne
som Regel blive mindre, ja ofte helt tilstoppede paa Grund
af udskilte Kalksalte.
Til vandtæt Beton maa man ikke anvende porøse Sten;
smaa runde Sten egner sig bedst. Betonen maa fremfor alt
ikke indeholde Hulrum. Man bør derfor anvende plastisk
Beton, og Stampningen maa foretages med Omhu.
Svære Betonkonstruktioner kan fremstilles af en meget
magrere Betonblanding end den ovenfor angivne, hvis man
forsyner dem med et vandtæt Pudslag, ca. 1,5 cm tykt. Til
dette Brug skal Pudsmørtlen være sammensat af 1 Del Ce-
ment: 1 ä 2 Dele Sand af blandet Kornstørrelse. Pudslaget
maa paaføres omhyggeligt, og for at det skal komme til at
sidde godt fast, maa Betonfladerne skylles grundigt af med
Vand inden Pudsningen. De to første Uger skal Pudslaget
stadig holdes vaadt, for at der ikke skal danne sig Svind-
revner. Bedst er det, hvis Pudslaget kan sættes under Vand.
Saavel Betons som Cementmørtels Vandtæthed kan for-
øges ved, at man giver Mørtelvandet visse Tilsætninger. En
Tilsætning af 6 ä 7 % Alun eller Sæbe til Vandet har givet
gode Resultater. Undertiden anvendes begge Stoffer samtidigt.
Der forhandles ogsaa en Del Patentmidler, som ligeledes
skal røres ud i Mørtelvandet. Af disse skal nævnes Ceresit,
som er et Tjærepræparat, der ved Undersøgelser paa for-
skellige Prøveanstalter har givet tilfredsstillende Resultater.