Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 319 —
hvide Skjolder, hvis den udsættes for Slagregn. Den egner
sig heller ikke godt til Understrygning af Tagsten, da den
er for uelastisk og for stærk, saa at Tagstenene ved Afkø-
ling let revner paa langs.
511. Kalk-hydraulisk Kalkmørtel bruges væsentlig kun
til Understrygning af Tagsten og til Puds; men da hydraulisk
Kalk som nævnt i § 506 let tager Skade ved Lagring, an-
vendes denne Blandingsmørtel ikke meget og skal derfor
ikke nærmere omtales.
Mørtelprodukter.
Cementvarer.
512. I det foregaaende er det flere Gange antydet, at
Mørtel og navnlig Cementmørtel foruden til konstruktive
Bygningsværker ogsaa anvendes til fabriksmæssig Frem-
stilling af mindre Genstande, der ofte føres i Handelen som
„Normalvarer". I Regelen anvendes der Cementmørtel til
disse Varer, der derfor tidt betegnes som „Cementvarer1'.
Af saadanne Varer skal nævnes Trappesten, Kantsten,
Hegnspæle, Rør, Fliser samt Mur- og Tagsten. De
fremstilles i Almindelighed ved Stampning i Træ- eller Jærn-
forme. De sidste er de bedste, fordi Træforme ret hurtigt
kaster sig og bliver unøjagtige, ligesom de lettere ødelægges
ved Stampning. Desuden bliver Varernes Udseende som
oftest smukkere og glattere ved Brugen af Jærnforme.
Mørtlen, der bruges, er gerne temmelig tør, fordi Formen
da hurtigt kan borttages fra Varerne, og fordi Varernes Over-
flade derved ikke skæmmes af Cementslam. Som Regel
bruger man skarpt Bakkegrus til Mørtlen, hvilket giver
stærkere Varer end Grus med rundslidte Korn. Den tørre
Mørtel kræver naturligvis en kraftig Stampning, og der er
udtaget ikke saa faa Patenter paa forskellige Stampemetoder
og Stampeapparater, der særlig egner sig for Fabriksdrift.