ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
— 28 — Forøger man nu Belastningen, vil der efter den første Aflastning atter vise sig en blivende Formforandring, som heller ikke yderligere vokser ved gentagne Belastninger med den nye Kraft og paafølgende Aflastninger. Disse Forhold vil stadig gentage sig, indtil Kraften har faaet en vis Stør- relse, saa vil hver enkelt Belastning og Aflastning give en blivende Formforandring. For hver Forøgelse af Belast- ningen faar Materialet altsaa en blivende Formforandring. Naar det Tidspunkt indtræder, da den blivende Formforan- dring ikke længere kan betragtes som forsvindende, siges Materialets Elasticitetsgrænse at være naaet. Før Elasticitetsgrænsen er naaet, er Summen af de bli- vende Formforandringer saa lille, at der skal meget fine Maaleinstrumenter til for at konstatere den. Derfor har disse Formforandringer heller ingen praktisk Betydning ved de paagældende Materialers Anvendelse. Ved Anvendelsen gæl- der det nemlig særligt om at sikre sig mod den skadelige Indflydelse af større blivende Formforandringer. Elasticitetsgrænsens Beliggenhed er højst forskellig hos de enkelte Materialer. Hos nogle Materialer, f. Eks. Bly, ligger den saa lavt, at de praktisk set maa betegnes som uelastiske. Andre Materialer, som f. Eks. Staal og smedeligt Jærn, har en høj Elasticitetsgrænse. Ved praktisk Material- prøvning bestemmer man dog kun yderst sjældent Elasticitets- grænsen. Dennes Bestemmelse er nemlig meget besværlig og tager lang Tid. I Stedet for bestemmes Materialets Pro- portionalitetsgrænse, der i Reglen ikke ligger langt fra Elasticitetsgrænsen. Proportionalitetgrænsen bestemmes dog ogsaa kun forholdsvis sjældent. Sædvanligvis nøjes man med at bestemme Materialets Flydegrænse. Angaaende Proportionalitetsgrænsen og Flydegrænsen henvises til § 19. 9. Haardhed. Ved Haardhed forstaar man sædvanlig et Materiales Modstandsevne over for fremmede Legemers Indtrængen. Haardhed er ofte nøje knyttet til Styrke, saa- ledes at stor Haardhed ogsaa giver stor Styrke (Metaller, naturlige og kunstige Sten o. s. v.). For Materialernes tek- niske Anvendelse har Haardheden ogsaa stor Betydning.