Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 28 —
Forøger man nu Belastningen, vil der efter den første
Aflastning atter vise sig en blivende Formforandring, som
heller ikke yderligere vokser ved gentagne Belastninger med
den nye Kraft og paafølgende Aflastninger. Disse Forhold
vil stadig gentage sig, indtil Kraften har faaet en vis Stør-
relse, saa vil hver enkelt Belastning og Aflastning give en
blivende Formforandring. For hver Forøgelse af Belast-
ningen faar Materialet altsaa en blivende Formforandring.
Naar det Tidspunkt indtræder, da den blivende Formforan-
dring ikke længere kan betragtes som forsvindende, siges
Materialets Elasticitetsgrænse at være naaet.
Før Elasticitetsgrænsen er naaet, er Summen af de bli-
vende Formforandringer saa lille, at der skal meget fine
Maaleinstrumenter til for at konstatere den. Derfor har disse
Formforandringer heller ingen praktisk Betydning ved de
paagældende Materialers Anvendelse. Ved Anvendelsen gæl-
der det nemlig særligt om at sikre sig mod den skadelige
Indflydelse af større blivende Formforandringer.
Elasticitetsgrænsens Beliggenhed er højst forskellig hos
de enkelte Materialer. Hos nogle Materialer, f. Eks. Bly,
ligger den saa lavt, at de praktisk set maa betegnes som
uelastiske. Andre Materialer, som f. Eks. Staal og smedeligt
Jærn, har en høj Elasticitetsgrænse. Ved praktisk Material-
prøvning bestemmer man dog kun yderst sjældent Elasticitets-
grænsen. Dennes Bestemmelse er nemlig meget besværlig og
tager lang Tid. I Stedet for bestemmes Materialets Pro-
portionalitetsgrænse, der i Reglen ikke ligger langt fra
Elasticitetsgrænsen. Proportionalitetgrænsen bestemmes dog
ogsaa kun forholdsvis sjældent. Sædvanligvis nøjes man
med at bestemme Materialets Flydegrænse. Angaaende
Proportionalitetsgrænsen og Flydegrænsen henvises til § 19.
9. Haardhed. Ved Haardhed forstaar man sædvanlig
et Materiales Modstandsevne over for fremmede Legemers
Indtrængen. Haardhed er ofte nøje knyttet til Styrke, saa-
ledes at stor Haardhed ogsaa giver stor Styrke (Metaller,
naturlige og kunstige Sten o. s. v.). For Materialernes tek-
niske Anvendelse har Haardheden ogsaa stor Betydning.