Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 340 —
557. Glassets Fremstilling. Som Raamateriale til Glas
bruges rent Kvartssand, der leverer den nødvendige Kisel-
syre, Soda eller Glaubersalt, der leverer Natrium, og
Potaske, der giver Kalium. Kalk tilføres som meget rent
Marmor, og Bly som Mønje eller Sølverglød. Desuden
er Glasskaar et meget vigtigt Raamateriale, der dog maa
benyttes med megen Forsigtighed, naar det drejer sig om
Fremstilling af ufarvede Glasvarer. Raamaterialerne findeles
og ophedes derefter i Glasovnen, der enten er en Digelovn
eller en Herdovn med Gas-Regenerativfyring.*)
Her smelter Raastofferne til en meget letflydende Masse,
paa hvis Overflade den saakaldte „Glasgalle“, der bestaar
af Urenheder, væsentligst svovlsure Alkalier, udskiller sig.
Fig. 89.
Denne kan enten skummes af, eller den kan reduceres ved
Tilsætning af Kul eller ved, at man rører i den med Træ-
stænger. Opvarmningen maa drives saa vidt, at Massen bli-
ver meget letflydende, for at alle Luftblærer kan faa Lejlig-
hed til at undvige.
558. Den videre Forarbejdning af Glasset kan enten ske
ved Støbning eller Blæsning. Ved den første Metode, der
ogsaa hyppigt kaldes „Valsning“ anvendes Glasmassen i
letflydende Tilstand, idet den er ophældt i en Digel D (Fig. 89),
der hængende i Kranen K kan tømmes ud paa Støbebordet
B, som har en Fordybning som vist punkteret. Paa B’s frem-
staaende Kanter kan Valsen R rulle, idet den trækkes ved
') Se § 76.