Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 352 —
dog ogsaa i høj Grad af Bindemidlet. Farvestoffer, der selv
i forholdsvis tynde Lag er dækkende, kaldes Dækfarve-
stoffer, medens Farvestoffer, der selv i forholdsvis tykke
Lag lader Undergrunden skinne igennem, kaldes Las ur-
farver. Det er imidlertid umuligt at trække nogen skarp
Grænse mellem disse to, og man taler derfor ogsaa om
halvdækkende Farver. Lasurfarver bruges for at opnaa
særlige Lysvirkninger, f. Eks. for at opnaa „Dybde“ i aarede
eller marmorerede Flader.
Far vepul verets Spredningsevne, hvorved man for-
staar dets Evne til at lade sig stryge ud over et vist Areal,
naar Arbejdet udføres paa almindelig Maade. Sprednings-
evnen staar i Forhold til den Mængde Fernis, der kræves til
at give den rette Konsistens, og vokser som oftest med den.
Jo større Spredningsevnen er, des tyndere bliver Laget.
Grafit har f. Eks. en meget stor Spredningsevne og kan der-
for ikke bruges ublandet til Pigment; men der maa tilsættes
et andet Pigment med mindre Spredningsevne.
578. Malingens Udførelse. Før Malingen paaføres, maa
Fladerne være godt rensede for Støv og Smuds og være fuld-
kommen tørre. Hvis Genstandene skal lakeres, og der sidder
et Lag gammel, revnet Maling paa dem, bør dette først
fjernes ved Afvaskning med stærke Baser f. Eks. med Am-
moniakvand eller Natronlud, eller bedre ved Afbrænding med
en Blæselampe. Selve Malingen falder i en Grunding og i
Regelen flere Strygninger.
Grundingen skal dels tjene som Bærer for de senere
Strygninger og dels, og navnlig ved Maling paa Jærn, virke
beskyttende. Man kan enten anvende ren Linoliefernis eller en
tynd Oliefarve, hvilken sidste i Regelen benyttes. Grundingens
Farve er naturligvis ligegyldig; men af Hensyn til de senere
Strygninger vælger man den i Regelen saaledes, at de senere
Farvelag forholdsvis let dækker derpaa. Ved Maling paa
Jærn kan der gøre sig særlige Hensyn gældende for at skabe
en god Rustbeskyttelse, og her grunder man ofte med en
Kromfarve (se § 105). Trægrundes i Regelen meden tynd
Oliefarve, Murværk med ren Fernis eller tynd Oliefarve.