Materiallære For Bygningsteknikere

866 — med Is, opstilledes i et opvarmet Værelse Side om Side. Efter nogen Tids Forløb vejedes det ved Isens Smeltning dannede Vand, og man fik derved følgende Forholdstal: Hakkelse...................... 100 Blade ......................... 96 Avner....................... 94—90 Risskaller.................... 100 Boghvedeskaller............... 104 Tørre Savspaaner.............. 114 Grønne — 170 Fugtig Tørvejord.............. 329 Vaadt Sand.................... 630 Man ser af Tabellen, at Isolationsevnen væsentligt for- ringes, naar Isolationsstoffet er vaadt eller blot fugtigt. 621. Naar det drejer sig om at isolere ved højere Tem- peraturer, er de ovenfor omtalte Stoffer uanvendelige, fordi deres Isolationsevne er for ringe. Man bruger i saadanne Tilfælde andre Stoffer, af hvilke de vigtigste er: 622. Kiselguhr, der er et fint porøst Pulver af hvid, graalig eller brunlig Farve. Det bestaar af mikroskopisk fine Skaller af Kiselalger eller In fuso ri ej o rd. Det indeholder megen Luft, der er indesluttet i Skallerne, og det er navnlig denne, der virker isolerende, idet selve Skallernes Masse er forholdsvis godt varmeledende. Desuden indeholder Kisel- guhren ofte Fyldstofler, der er gode Varmeledere, og der kan derfor være stor Forskel paa Kiselguhrens Isolations evne, afhængig af dens Renhed. 623. I Almindelighed anbringes Kiselguhren paa den Maade, at den udrøres med Vand til en Grød, der paalægges i 2—5 mm tykke Lag paa den Flade, der skal isoleres. Forinden et nyt Lag paaføres, maa det foregaaende være helt tørt, da Vanddampene fra det første Lag ellers vil løsne det næste. Det' er derfor hensigtsmæssigt at opvarme de Flader, der skal isoleres, hvilket lettest gøres ved, at man isolerer dem under Drift. Undertiden indblander man Fæ- ha ar i Massen for derved at gøre den mere sammenhæn- gende og forøge Isolationsevnen; men hvis Fæhaar udsættes