Materiallære For Bygningsteknikere

CO paany begynder at stige. Som Brudgrænse regnes ikke Spændingen i det Øjeblik, Bruddet sker, men der- imod den største Spænding, som har paavirket Prøvestangen. Saavel Flydegrænse som Brudgrænse an- gives i kg pr. mm2 af Prøvestangens oprindelige Tværsnit. 22. Brudforlængelsen. Forinden Prøvestangen ind- spændes i Trækprøvemaskinen, indridses en Centimeterind- deling, den saakaldte Maalelængde, paa tværs af Stangen. Maalelængden er som Regel for runde Stænger 10 Gange Stangens Diameter, hvilket for Stænger med kvadratisk eller rektangulært Tværsnit svarer til 11.3 KF, hvor F er Stangens Tværsnitsareal i mm2. Efter Prøvningen maales Afstandene fra Endestregerne til Brudste- det, og Maalene adderes.*) Brudforlængelsen opgives i % af Maalelængden. Er Maale- længden 1 mm, og er den efter Prøvningen vokset til lt mm, saa er Brudforlængelsen altsaa wo 51^1 »/0 23. Bruddets Udseende retter sig efter Materialets Sejghed, Tæthed, Kornstør- relse o. s. v. Sejge Materialer, som blødt Staal, brydes un- dertiden paa den Maade, at det ene Brudstykke faar en kegleformig Brudflade, medens Brudfladen paa det andet Brudstykke har et tragtformigt Udseende, som vist paa Fig. 4 a. Normalt bliver Kegledannelsen ikke helt fuldført, idet Keglespidsen mangler. Der opstaar i saa Fald en Kegle- stub, Fig. 4 b. Hvis Materialet er senet, som f. Eks. Svejsejærn, bliver *) Brudforlængelsen opgives kun, hvis Brudstedet falder inden for Maalelængden.