Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
co
stænger med Hoved fremstilles sædvanlig med et Tværsnits-
areal F fra 300 til 500 mm2 og en Maalelængde paa 11,3 VF.
Bredden bor dog ikke overstige 30 mm, ligesom Maale-
længden ikke gerne tages under 200 mm, selv om 11,3 IF
giver en mindre Værdi, f. Eks. ved Prøvestænger af tynde
Plader.
Fig. 5 viser Eksempler paa forskellige Prøvestænger.
B. Trykprøver.
27. Trykprøver foretages mest med skøre Materialer
som Støbejærn, naturlige og kunstige Sten, Mørtelmaterialer
og lign, samt tillige med Træ og
enkelte andre Materialer. Prøv-
ningen gaar sædvanlig ud paa at
bestemme Brudstyrken, undertiden
ønsker man dog ogsaa at undersøge
Materialernes Elasticitet. Brud-
styrken bestemmes mest med ter-
ningformige Prøvelegemer. Ved
Fremstillingen af Prøveterninger-
ne maa der særlig lægges Vægt paa
at fremskaffe plane Trykflader,
saa at Trykket fordeles ens over
hele Trykfladen. Endvidere skal
Trykfladerne være parallele, dog kan smaa Afvigelser herfra
nok taales, da Prøvemaskinens Trykplader — se § 5 — har
Kuglebevægelse, saa at de frit kan indstille sig.
28. Alle skøre Materialer har en udpræget Brudgrænse.
Bruddet indtræder pludseligt, sædvanlig med et stærkt Brag.
Er Materialet meget haardt og skørt, som f. Eks. Støbejærn
og Granit, kastes Brudstykkerne med stor Kraft ud til alle
Sider. Tilbage bliver dog to mer eller mindre regelmæssige
Pyramider, der ligger med Grundfladerne mod Prøvemaski-
nens Trykplader og Spidserne rettet mod hinanden, saaledes
som vist paa Fig. 6.