Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 40 —
omkring Dornen. I visse Tilfælde bruger man dog ingen
Dorn, men kræver, at Prøvestangen skal bøjes 180° paa
Midten, saaledes at de to Halvdele klapper sammen.
34. Prøvelegemernes Længde tages passende lig 200 mm.
Prøvningen kan enten foretages ved Hjælp af Hammer og
Ambolt, altsaa ved Smedning, eller ogsaa ved Hjælp af
Press.er. Paa Prøveanstalterne anvendes dels de almindelig
forekommende Presser, dels Prøvemaskiner, der er specielt
indrettede for denne Art Prøvning.
35. Efter Prøvningen un-
dersøger man, om der er frem-
kommen Tværrevner i de yder-
ste mest strakte Fibre. Hvis
der ingen Revner kan iagttages
! ~ ved Hjælp af en almindelig
' ' Lupe, regnes Prøven for at
være bestaaet.
36. Hvis Materialet fore-
ligger som Metaltraad, vil en
enkelt Bøjning som Regel
Fig 8 ingen Oplysning give om Sejg-
heden. Bøjeligheden af Metal-
traad undersøges derfor ved gentagne Bøjninger frem og
tilbage gennem en Vinkel paa 180°, indtil Brud indtræder.
Ved Prøvningen fastklemmes Prøvestykkets ene Ende mel-
lem et Sæt Bakker, der foroven er afrundede saaledes som
vist paa Fig. 8.
Sejgheden bedømmes efter det foretagne Antal Bøjninger.
Som en Bøjning regnes Bevægelsen fra lodret Stilling til
vandret Stilling og tilbage igen til lodret Stilling.
at Prøvestangens Tværsnit holder sig plane under Bøjningen,
og at Spændingerne ikke overskrider Proportionalitetsgrænsen.
Naar man ikke desto mindre benytter Formlen til Beregning af
Bøjningsstyrken, er Grunden den, at de beregnede Spændinger
er brugelige til Sammenligning mellem forskellige Bøjeforsøg.