Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
.j
i
.n
— 50 —
Det mest anvendte Brændsel er dog Cinders, som er en
særlig tæt og haard Koks. Jærnværkerne fremstiller sædvanlig
selv deres Cinders i særlig dertil indrettede Ovne. Cinders
indeholder altid lidt Svovl, der stammer fra de til Frem-
stillingen anvendte Stenkul.
. , Almindelige Stenkul indeholder altid for meget Svovl og
lader sig derfor ikke anvende i Højovnene.
50. Tilslag. Trods al Rensning er Malmene dog mere
eller mindre forurenede af Lerjord, Kalk, Kiselsyre, Fosfor,
Svovl m. m. Ved et passende Tilslag af Kalk eller Dolo-
mit (Ca CO3, Mg CO3) kan man ved Nedsmeltningen i Høj-
ovnen faa Lerjord og Kiselsyre udskilt som letsmeltelige
Slagger. Kalken forslagger ogsaa en Del af Svovlet. Fosfor
lader sig derimod ikke forslagge i Højovnen, men gaar over
i Raajærnet. Hvis dette anvendes til Fremstilling af smede-
ligt Jærn, maa Fosforet fjærnes ved særlige Processer.
51. Højovnens Indretning. Højovnen (Fig. 9) er en
rund Skaktovn, d. v. s. en taarnformet Ovn fra 15—35 m
høj, undertiden endnu højere. Den bygges af ildfast Mur-
værk, hvoraf de Partier, der er stærkest udsat for Varmen,
maa være af ekstra god Beskaffenhed. Den øverste Del,
Skakten, udvider sig svagt konisk nedad indtil Ovnens
videste Sted, derefter kommer Rasten, som indsnævres ned-
efter og gaar over i Ovnens nederste Del, Stellet, der
enten er prismatisk eller cylindrisk. Murværket er forholdsvis
tyndt og holdes sammen af svære Jærnbaand. Omkring
Ovnens Munding, der kaldes Gikten, er anbragt et saakaldt
Giktgulv, hvorfra Paafyldningen af Ovnen sker. Gikt-
gulvet bæres af et Jærnstativ, der er opstillet frit omkring
Højovnen. Skakten bæres af en Kreds af Søjler, der staar
rundt om Højovnens nederste Del. Stellet og Rasten er i
eet Stykke, der frit kan bevæge sig lidt op og ned inden
i Skakten. Foroven i Stellet findes en Kreds af Huller f,
hvorigennem Blæsten føres ind, lidt længere nede findes et
Hul s til Aftapning af Slaggen, og helt nede ved Stellets
Bund, lige over for Slaggehullet, findes et Hul t til Aftap-