Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 66 —
ellers ikke bortbrændt tilstrækkelig meget af Raajærnets
Urenheder. Under Blæsningen iltes ogsaa noget Jærn til
Jærnforilte, der opløses i Staalet, men udskilles ved Størk-
ningen og gør Staalet rødskørt. En Del af det udskilte Jærn-
forilte kan ogsaa reduceres af Kulstof fra Staalet, hvorved
der dannes Kulilte, hvilket har den uheldige Følge, at der
opstaar Blærer i Staalet, naar det efter Udstøbningen hen-
staar til Afkøling i Formene. Dels for at øge Kulholdig-
heden og dels for at uskadeliggøre Jærnforiltet giver man
derfor Pæren en Tilsætning af Ferromangan eller Spejl-
jærn, lige forinden Blæsningen skal ophøre. Man svinger
Pæren om i vandret Stilling, standser Blæsten og kaster
rød varmt Ferromangan eller Spejljærn ned i Pæren, hvor-
efter Blæsten atter sættes til, og Pæren rejses op i lodret
Stilling. Eftér nogle Sekunders Blæsning er Staalet færdigt
til Udstøbning, idet Ferromanganets eller Spejljærnets Kul-
stof og Mangan fordeler sig i det flydende Staal, der op-
tager Kulstoffet, medens Manganet reducerer Jærnforiltet
under Slaggedannelse. Hvis det drejer sig om nogen videre
Opkulning, er det dog ikke heldigt at foretage denne ved
Hjælp af Ferromangan og Spejljærn, da Staalet i saa Fald
bliver for manganholdigt og derfor skørt. En større Opkul-
ning opnaar man bedst ved at drysse Trækuls- eller Koks-
pulver i Straalen, naar det flydende Staal hældes fra Pæren
ned i Støbeskeen (Darbyprocessen).
Bessemerprocessen forløber i ca. 20 Minutter, og efter
Pærens Størrelse kan man i den Tid forvandle 15 å 20
Tons Raajærn til flydende Staal. Det anvendte Raajærn maa
være fosforfrit*), thi Fosfor lader sig ikke bortbrænde af
Blæseluftens Ilt ved Tilstedeværelse af kiselsyrerig Slagge,
og det gaar derfor over i Staalet, som bliver koldskørt
(se Fosfor § 57). Da Hovedmængden af alt Raajærn er
fosforholdigt, fik Bessemerprocessen ikke den Betydning,
som man fra Begyndelsen af havde tænkt sig.
74. Thomasstaal. Da man ikke i en almindelig Besse-
merpære kunde fremstille brugeligt Staal af fosforholdigt
*) Bessomerraajærn maa højst indeholde 0,1 % Fosfor.