ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
- 66 — ellers ikke bortbrændt tilstrækkelig meget af Raajærnets Urenheder. Under Blæsningen iltes ogsaa noget Jærn til Jærnforilte, der opløses i Staalet, men udskilles ved Størk- ningen og gør Staalet rødskørt. En Del af det udskilte Jærn- forilte kan ogsaa reduceres af Kulstof fra Staalet, hvorved der dannes Kulilte, hvilket har den uheldige Følge, at der opstaar Blærer i Staalet, naar det efter Udstøbningen hen- staar til Afkøling i Formene. Dels for at øge Kulholdig- heden og dels for at uskadeliggøre Jærnforiltet giver man derfor Pæren en Tilsætning af Ferromangan eller Spejl- jærn, lige forinden Blæsningen skal ophøre. Man svinger Pæren om i vandret Stilling, standser Blæsten og kaster rød varmt Ferromangan eller Spejljærn ned i Pæren, hvor- efter Blæsten atter sættes til, og Pæren rejses op i lodret Stilling. Eftér nogle Sekunders Blæsning er Staalet færdigt til Udstøbning, idet Ferromanganets eller Spejljærnets Kul- stof og Mangan fordeler sig i det flydende Staal, der op- tager Kulstoffet, medens Manganet reducerer Jærnforiltet under Slaggedannelse. Hvis det drejer sig om nogen videre Opkulning, er det dog ikke heldigt at foretage denne ved Hjælp af Ferromangan og Spejljærn, da Staalet i saa Fald bliver for manganholdigt og derfor skørt. En større Opkul- ning opnaar man bedst ved at drysse Trækuls- eller Koks- pulver i Straalen, naar det flydende Staal hældes fra Pæren ned i Støbeskeen (Darbyprocessen). Bessemerprocessen forløber i ca. 20 Minutter, og efter Pærens Størrelse kan man i den Tid forvandle 15 å 20 Tons Raajærn til flydende Staal. Det anvendte Raajærn maa være fosforfrit*), thi Fosfor lader sig ikke bortbrænde af Blæseluftens Ilt ved Tilstedeværelse af kiselsyrerig Slagge, og det gaar derfor over i Staalet, som bliver koldskørt (se Fosfor § 57). Da Hovedmængden af alt Raajærn er fosforholdigt, fik Bessemerprocessen ikke den Betydning, som man fra Begyndelsen af havde tænkt sig. 74. Thomasstaal. Da man ikke i en almindelig Besse- merpære kunde fremstille brugeligt Staal af fosforholdigt *) Bessomerraajærn maa højst indeholde 0,1 % Fosfor.