Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

VI punkter, hvorfra det blev at ubføre, men ogsaa for saa vidt angaar deres praktiste Gennem- førelse. Kun med Hensyn til et forholdsvis ringe Antal Positioners Affattelse er der ikke opnaaet fuld Overensstemmelse imellem Flertallet og Mtndretallet; men Uoverens- stemmelsen er i det Hele ikke betydelig og hidrprer i de fleste Tilfælde derfra, at der har været Uenighed om de Toldsatser, der stulde bringes til Anvendelse, hvad der efter Omstændighederne har gjort en ftørre Specialisering henholdsvis nodvendig eller over- flödig. I det Store og Hele kan det siges, at der er opnaaet Enighed om Toldtariffens formelle Ordning og de enkelte Positioners Affattelse, og Resultatet af det i saa Henseende udsprte Arbejde har da bæret, at Tariffen — efter Flertallets Forflag — nu kun kommer til at omfatte 247 (efter Mindretallets Forflag 228) Positioner imod den nugældende Tarifs 271 Positioner, og at deraf atter 58 (efter Mindretallets Forslag 64) forestaaes at stalle bære toldfrie, saa at de toldpligtige Positioners Antal vil gaa ned fra 209 til 189 (efter Mindretallets Forslag 164). Som et Spprgsmaal, der nærmest er af told-teknisk Natur, maa ettbtni ncevnes det vigtige Spprgsmaal om Anvendelsen af Vce rditold. At denne fra et abstrakt teoretisk Standpunkt bør foretrækkes for Vcegttolden, er ubestrideligt, for saa vidt som der med denne er forbunden den store Mangel og Ulempe, at det kun ved en meget detailleret og specificeret Angivelse af en stor Mængde Vnreartikler og disses Henførelse Under forskellige Positioner efter deres Bcerdi bliver muligt at belægge dem med en Told, der staar i et passende Forhold til deres Pris, og det selv ved denne Frem- gangsmaade ikke kan undgaaes, at de i Pris meget forskellige Kvaliteter af samme Bare belægges med den samme Toldafgift, saaledes at denne tynger Uforholdsmæssig stærkt paa grove og prisbillige Varer, medens meget kostbare Kvaliteter kun svare en i Forhold til deres Pris ringe Afgift. Det er derfor ogsaa fra een Side i Kom- missionen bleven stærkt hævdet, at knn en Bcerditold fyldestgpr Retfærdighedens Krav, hvorfor den burde finde en saa udstrakt Anvendelse som muligt særlig overfor Varer, der omfatte meget forskellige Kvaliteter med stor Prisforskjel, saasom t. Eks. Tobak, Ure, Galanterivarer, forskellige ManufaktUrvarer m. fl. Efter gentagne og indgaaende Forhandlinger om dette Spprgsmaal er Kommis- sionens Flertal dog kommet til det ResUltat, at Vcerditoldens paaberaabte Retfærdighed ikke ganske holder Stik i Praksis, samt at dens Anvendelse i øbrigt er forbunden med saa betydelige praktiske Ulemper, at Flertallet har ment knn at kunne lade den komme til Anvendelse i ganske enkelte Tilfælde. Man lægger i saa Henseende ntiitbrc Vcegt paa, — Dnt det dog fortjener Opmærksomhed —, at Vcerditolden i vore tidligere Toldlove har fundet en ret Udstrakt Anvendelse, men at man mere og mere er kommen bort fra den, ja, at det endog i Motiverne til Toldtariffen af 1ste Maj 1838 kort og godt udtaltes, at Vcerditoldsystemet havde bæret til stor Skade for Statskassen, for Impor- tørerne og for Konsumenterne, og at Stænderne ikke blot ganske sluttede sig hertil, men endog yderligere gennemførte Kravet om Opgivelse af Vcerditolden, saa at der kun blev anvendt Vcerditold for de to Positioner Baade og bjergede Skibsredskaber samt Skibs- vrag, medens den end ikke anvendtes for ubenævnte Varer. Flertallet lægger, som sagt, for saa vidt mindre Vcegt herpaa, som det maaske funbe indvendes, at det. var den Maade, hvorpaa Vcerditolden i tidligere Tid blev anvendt, der gjorde den saa Upraktisk og saa lidet vel set fra alle Sider, ©tørre Betydning tør det derfor maaske tillægges, at nran i den nyeste Tid i Lande, der i lang Tid have fastholdt Vcerditold- systemet og anvendt de hensigtsmcessigste Metoder for dets Benyttelse, har enten betydelig indskrænket eller endog helt opgivet det, saaledes i Frankrig (i hvis Toldtariffer