Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

IX Paa den anden Side vil den Omstændighed, at de samme Varer saaledes kunne indkjsbes til forskjellige Priser, ofte kunne paaföre vedkommende Importer Ubehagelig- heder af forskjellig Art. Niaar en Handlende saaledes har kunnet benytte en særlig heldig Lejlighed til at hobe Varer billigt hos et Firma, som udsælger eller er n od sag et til hurtigst muligt at realisere et Lager, og fremsender en i sig selv fuldkommen rigtig Faktura, der som Fdlge heraf udviser betydelig lavere Priser, end Toldvæsenet umiddelbart for- inden har set angivne for ganske tilsvarende Varer i andre Handlendes Faktnraer, vil det ikke blot være beføjet, men ligefrem rwdsaget til nt nægte Udleveringen nf Varerne, forinden en nærmere Undersøgelse af Angivelsens Rigtighed har sundet Sted, hvad der ikke blot kan paafpre Importøren Tab, uren tillige den Ubehagelighed at staa som mistænkt for Toldsvig, hvorom Rygtet let udbredes til hans Kolleger. Føjes til alt det anførte, at en Værditold med Nødvendighed udelukker Anven- delsen af Kred'itoplag, idet saavel Opgjprelse af Lagerbeholdningerne efter Værdi som Fraskrivning efter Værdi ved Gjenndfprsel til Udlandet vilde Deere omtrent Umulige, og betænker man, hvilken betydelig Rolle Kreditoplaget spiller her i Landet og vel llavnlig for den københavnske Handelsstand, vil man forfinet, at i alt Fald en stor Del af de Handlende bestemt foretrækker cit Vægttold for en Værditold, saaledes som det bl. A. fremgaar af en til Foskethinget i 1888 fremsendt Udtalelse fra en nf ManU-- fakturhanhlerforeningen i Kjpbenhavn nedsat Komitee til Udarbejdelse af et Forslag tit Fortoldning af Manufakturvarer (Rigsdagstid. for 1888—89 Tillæg B.), hvor- efter hele Komiteen var enig om at fr araabe en 93 ær bit o Ib og out „paa det Bestemteste" at udtale sig imod ben, idet den dels henviser til, at „en Vcerditold, der jo vanskelig, for ikke at sige umuligt, lader sig kontrollere as Toldvæsenet, let bilde kunne skabe en Demoralisation," dels til, nt „Kreditoplagsretten vilde falde bort, da man umulig kunde kontrollere Udførselen, og dermed vilde en meget betydelig Omsætning med vore Kolonier og Nabolande, hvilken mi finder Sted, gaa tabt." Ligeledes fortjener det Opmærksomhed, nt i et nf de meget saa Tilfælde, i hvilke Fortoldning efter Værdi nu finder Sted, nemlig ved Fortoldning af Fortepianoer, have vedkommende Fabrikanter (Bilag 17 i Tillceget) betegnet Værditolden som „den upaalideligste Fortoldningsnorm, ved hvilken den indenlandske Industri paa Grund af de ukorrekte Værdiopgivelser ved Indførselen nf Fortepianoer berpves en stor Del af den famine ved Loven hjemlede Be- skyttelse", hvorfor de andrage om, at Værditolden maa blive forandret til Styktold eller Vægttold, —■ et Andragende, som Kommissionens Flertal delvis har imødekommet. Kommissionens Flertal har i Henhold til alt det her anførte i det Hele ikke ment at turde tilvande Anvendelsen nf Vcerditold udenfor de Tilfælde, hvor den 'alt nu anvendes, nemlig overfor „ubenævnte Varer", for hvilke det er umuligt at ansætte en Vægttold, og de hidtil under denne Position henfprte Cycler, Maskiner (dog kun efter Klarererens eget Duske, altsan som en Maksimumsgrænse) og Papirmasse. Naar man endvidere har anvendt en Vcerditold af 5 pCt. for Vogne til Jernbaner og Spor- veje og til at fremføre med Heste, er det fordi Djemedet med denne Told nærmest er at ækvivalere Tolden paa de forbrugte Raamaterialier. For samtlige disse Positioner gælder det derhos, at Talen her ikke er om Varer, som daglig og regelmæssigt ind- fyres ved samtlige Toldsteder, men om en forholdsvis ringe Jndfprsel af enkelte kost- barere Genstande, der tilmed fortrinsvis finder Sted ved Kjøbenhavns saint nogle enkelte ftørre Toldsteder.