Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

 X Af langt ftørre Betydning end Spsrgsinaalene om ben hensigtsinæssige og bedst mulige Affattelse af Toldtariffen ere dog de Spprgsmaal, som knytte sig til Tariffens reelle Formaal. De to Hovedformnal for den bestnaende Tarif ere dels nt skaffe Stats- kassen en vis Indtægt, dels gennem Toldafgiften til Statskassen at beskytte den danske Produktion mod en overmægtig Konkurrence fra Udlandets Side. Disse to Formaal falde ingenlunde altid sammen, gaa endog stundom i modsat Retning. Det gælder derfor ved Fastsættelsen nf mange Toldsatser om, for saa vidt begge Formaal skulle fyldestgpres, at finde det Punkt, hvor et tilfredsstillende finansielt Resultat kan naaes uden nt træde Produktionens Interesser for nær, og de i saa Henseende foreliggende Erfaringer fra den forlpbne Tid vilde derfor fpre til, at man allerede ud fra de samme Synspunkter, hvor- fra Toldloven af 1863 er affattet, nu paa adskillige Punkter maatte foreslaa andre Toldsatser end de da valgte. Men selve Synspunkterne ere nu næppe ganske de samme, sdm de ben Gang vare. Særlig overfor SpMgsmnalet om Produktionens Beskyttelse er Stillingen NU en Del forandret, om end den nærværende Tids Synsmaader vistnok i det Hele fjærne sig mindre fra Synsmaaderne i 1863, end Tilfældet har været i en Del af den mellemliggende Tid. Betegnende er i saaHenseende folgende Udtalelse nf Oberst Tscheruing i Rigsraads- mpdet den 25. Februar 1862: „Danmark nt a a naturligvis lidt efter lidt udvikle sig til et industrielt Land; alt som Kommunikationsmidlerne i Verden udvikle signiere, ville de Forbrugsartikler, som vi iscer have tilvejebragt for andre Lande, komme fra andre Steder, og Priserne paa dem iUdlaudet blive ringere. Vi ville blive mere henvistc til, o g vi maa ogsaa pnske at komme dertil, at vi fortære disse Artikler i vort eget Land. Naar vore Priser paa Livsfornpdenheder komme til at blive, hvad jeg kalder naturlige — jeg tror, at de fleste ville indrpmme, at de af forskellige Aarsager, fordi vore Produkter ligge bekvemt for Haandeil og kunne afbenyttes til visse gunstige Tider, have staaet hpjere, eitb man kan vente, at de i Almindelighed ville staa paa det evropceiske Marked —, jeg siger, naar den Tid kommer, at vi selv skulle fortære vore Pro- dukter til lave Priser, er det, at anvende den overflødige og billige Arbejds- kraft til industrielle Foretagender den eneste Udvej, vi have, for ikke at blive fattige, og det er desnden en Vej, hvorved der erhverves stor Rigdom og Velvære". Ganske vist forandrede denne Opfattelse sig ikke saa lidt i de folgende Aar under Indtrykket af den Frihandels-Stemning, som efter Afslutningen af de fransk-engelske og fransk-tydste Handelstraktater af 1860 og 1862 blev fremherskende i Evropa, hvorom de i den danske Rigsdag i Begyndelsen af 70'erne fremkomne Udtalelser noksom vidne. Men fra 1879 har en Svingning i helt modsat Retning gjort sig gjoeldende i Evropa, hvad der ikke har kunnet blive uden Indflydelse paa Opfattelsen af disse Spprgsmnal her i Landet. Selv der, hvor det principielle Syn pan Forholdet imellem Frihandel og Beskyttelse og deres pkonomiste Virkninger og Betydning ikke har forandret sig, have de Forandringer, som cre foregnaede i Udlandets Opfattelse af disse Sporgs- maal og i de fleste fremmede Landes Toldlovgivning, ikke lidet paabirket Spvrgsmnalet ont disse Principers Anvendelighed i Danmark nit for Tiden. Det Faktum, at vore nærmeste Nabolandes Toldlovgivning i de senere Aar er gaaet i udpræget protektio- nistisk Retning, og at dette har sundet sit Udtryk ikke blot i forhpje.de Jndfprselstold- satser, men tildels endog i Eksportprcemier, der give de paagældende ProdUcenter en Fortrinsstilling paa Udlandets Markeder, deriblandt ogsnn Danmark, har maattet pve sin Indflydelse paa Opfattelsen af den Toldpolitik, son, for Tiden bor fplges. Uden Opgivelse af principielle Anskuelser om det ene eller det andet Systems Fortrin og Berettigelse have derfor Kommissionens Medlemmer som Regel kunnet bære enige i den Betragtning, nt man ikke tør ordne vor Toldlovgivning rent abstrakt efter de