Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

22 mer frem i Statistiken, og det er for vor Handel med Sverige ikke faa Varesorter, for hvilke dette er Til- fældet. Det vil af hele denne Fremstilling ses, at vort Han- delsmellemværende med Sverige i de sidste 25 Aar har forandret sig i høj Grad til vor Ugunst. Vi maa betale aarlig mindst ca. 20 Mill. Kr. mere til Sverige end Sve- rige til os, og erindrer man, at 3 Fjerdedele af, hvad vi udføre til Sverige, have vi atter købt andetsteds, vil det ses, at Resultatet i Virkeligheden er ugunstigere for os. Nu kan der fornuftigvis ikke være Tale om, at vor Handelsomsætning med hvert enkelt Land skal balan- cere. Vi have Brug for svensk Træ, Sverige kan ikke afkøbe os en tilsvarende Mængde Smør, del har man ikke Brug for. Men vi kan i hvert Fald i høj Grad for- bedre vor Betalingsevne for Sverige, hvis Sverige vil give os samme Lejlighed til Afsætning i Sverige, som vi give Sverige i Danmark. Hvilke Slutninger skal vi nu drage af disse For- hold med Hensyn til vor fremtidige Handelstraktat- politik? Hvilke Veje have vi at slaa ind paa, hvis vi ikke vil forholde os passive og lade den anden Part alene bestemme Vilkaarene for vor Handelsomsætning med den? De Midler, som andre Stater i saadanne Til- fælde gribe til, er Differentialtold eller, hvor man ikke ønsker at bruge just dette skarpe Vaaben, i det mindste betydelige Toldforhøjelser. Anvendt paa vort Exempel vilde det sige, at vi under en Handelstraktatforhandling med Sverige enten kunde optage Spørgsmaalet om, hvorfra vi bør købe vor Trælast, eller ved Toldfor- højelser paa Varer som f. Ex. Sten (Brosten), Mursten, Kalk, Cement kunde skabe os en Stilling, paa hvilken vi kunde gøre Indrømmelser. Jeg vil for mit Vedkommende levende ønske, at