Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

7 stigelsestraktat, var den tekniske Løsning af Opgaven forholdsvis let og overkommelig for vore Regerings- organer, idet der ikke med Nødvendighed krævedes detailleret Indsigt i de enkelte Toldpositioner eller Kendskab til disses Virkning paa Produktion og Han- del. Helt anderledes stiller Sagen sig, naar Forhand- linger maa optages om de kontraherende Landes en- kelte Toldpositioner. Da indtræder der en Situation, hvor Regeringen og dens Organer maa se sig om efter Støtte og Hjælp udenfor sin egen Kreds, og hvor i første Linje de interesserede Erhverv maa træde til for at varetage deres Interesser. Det Tidspunkt, da denne Situation indtræder for den danske Regerings Vedkommende, er ikke længere et Fremtidsspørgsmaal. Vi befinde os i Virkeligheden just nu i Vendesvinget. Bruddet med de gamle Prin- ciper blev, som naturligt er, paatvunget os udefra. De Forhandlinger, der i 1907—08 førtes i Berlin om Af- slutning af en Handelstraktat mellem Tyskland og Dan- mark, vare Forhandlinger ikke om Mestbegunstigelses- ret i Almindelighed, men om positive gensidige Indrøm- melser og Forpligtelser paa Toldbehandlingens Om- raade. Og de Forhandlinger, som under vor sidste Toldtarifdebat forelaa med Frankrig, vare ej heller Forhandlinger om Mestbegunstigelse, thi den have vi ifølge vor bestaaende Traktat, men Forhandlinger om Forpligtelser fra vor Side med Hensyn til visse danske Toldpositioner mod Tilsikring af visse Fordele (Penge- markedets Ikke-Lukningj fra fransk Side. Det er denne nye, for vore Erhverv og vore Er- hvervsorganisationer saa vigtige Situation, som her skal forsøges belyst. 2