Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

MAGNUS BERG — HANS MICHELSEN. Som dekorativ kunstart i arkitekturens og kunsthåndværkets tjeneste er plastiken gammel i Norge. Allerede de rige snitværk på vore romanske trækirker i forskjellige egne af landet vidner tydelig om udviklet plastisk evne hos folket. Og mellem det meget fremmede arbeide, som smykker Trondhjems domkirke, tinder man også en anselig mængde billedværker, fornemmelig da en række portrætaglige boder og masker, om hvilke det tor formodes, at de er indfødte arbeideres værk. Men med den politiske selvstændigheds undergang blev også på dette område den nationale tradition de folgende århundre- der tilbage under kum- merlige vilkår. Den gamle evne og forkjær- lighed for kunstfuld træskjæring vedblir dog at forplante sig blandt bønderne i flere lands- egne og når særlig i det 17de og 18de århund- rede en anselig høide. Det kan bare tilskri- ves den forsømte stil- ling, som Norge indtog i foreningen med Dan- mark, når der ikke af de rige og almindelig forekommende anlæg for træskjæring hos den norske bondebefolk- brudt, og kunstlivet som kulturlivet HANS MICHELSEN, efter et akvarelportræt, sign. Bernt Aas i Videnskabsselskabet i Trondhjem. i det hele tat synker i ning udvikled sig en virkelig norsl< billed- huggerkunst af høiere rang. Og det er vistnok med fuld føie, at en dansli kunstforfatter i begyndelsen af det 19de årh. udtaler: »Det er overalt at beklage, at uagtet alle de store An- læg, den norske Nation og især dens Bønder har til Snitværk og Billedhnggeri, som de- res Drikkekander, Jæ- gerhorn, Snusdaaser, Primstave noksom be- vidner, ei bedre og hensigtsmæssigere ledes og benyttes«.1) ’) Weinwich’s Kunsthistorie Kbh. 1811, citeret efter prof. dr. L. Dietrichson’s forelæsninger over norsli kunst. — Helt blottet for plastisk i de herskende europæiske stilarter var vi dog ikke. Vort gamle kirkeinventar og andet håndværk fra 17de og 18de årh., forfærdiget i byerne, viser en tradition og en vækst i det kunstfærdige håndværk, som kunstnerevnen kunde bygge på. Ganske vist stod det hjemlige arbeide betydelig tilbage for fremmede mesteres indførte værk (f. ex. de pragt- fulde baroktavler af Abel Schrøder d. y. fra Næstved, som findes i en række søndenfjeldske kirker), men også de gamle »Kristiania-bilthuggere« og de gode gamle sølvsmede i Bergen, Trondhjem og Kristiania må regnes med, naar talen er om spirerne til en hjemlig plastik. Smign. herom de værdi- fulde små specialundersøgelser af amanuensis Harry Fett: Billhuggere i Kristiania omkr. år 1700, Kr.a 1903 og Fra den brogede barok 1. (i Fortidsselskabcts årsskrift for 1904). Se også Joh. Bøgh Bergens Guldsmedlaugs ældste Dokumenter. Bergens Museums Aarbog 1893., Koren og Thiis: Hist. Udstill. i Trondhjem 1807 og Koren: Hist. Udstill. på Bygdø 1900. 3