ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhuggere : 3. Billedhuggerne

Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

Forfatter: Jens Thiis

År: 1905

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 71

UDK: St.f. 75(48)Thi

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
APOSTLERNE. Michelsen er født i august 1789 på gården Hægstad på Leinstranden i Trønde- lagen, hvor han leved først som honde og siden som hvervet skiløher-soldat, før han, alt 20 år gammel, blev tilskyndet til at drage til Stockholm for med sine usædvanlige anlæg for træskjæring al søge en billedhuggers uddannelse.1) Sikkerlig har der til Michelsens evner været knyttet de største forhåbninger, ja man har kanske drømt om i ham engang at få se en kunstner, hvis ry kunde sprede glans over det kulturfattige moderland, noget i retning af, hvad Sergel havde været for Sverige og Thorvaldsen for Danmark. Herom vidner den statsunderstøttelse, som Michelsen opnådde alt under sine læreår i Stockholm, og som han fik beholde år- rækker igjennem, mens han søgte videre uddannelse i Thorvaldsens værksted i Rom.2) Men da Michelsen efter et halvt snes læreår i udlandet vendte hjem, fik han hårdt at føle, i hvor høi grad det var folkets forfængelighed og ikke dets kunsttrang, som han havde at takke for den understøttelse, der gjennem disse år var blit ham tildel.3) Thi økonomisk armod forened sig dengang med de trange åndskår om at gjøre en billedhugger helt overflødig i vort land. Håbet om at finde arbeide ved udsmykningen af Kristiania slot, som netop da var under opførelse, havde lokket Michelsen hjem fra Rom. Men selve byggevirksomheden måtte indstilles i 7 år af mangel på penge, så nogen plastisk udsmykning kunde der endnu mindre bli tale om. Man søgte al an- bringe den arbeidsløse billedhugger som lærer ved tegneskolen i Kristiania, der nylig var blit oprettet. Men også her var han overflødig. Han fandt i del hele ingen udvei. Da søgle han i 1828 tilbage til Stockholm, hvor han havde tilbragt nogle lykke- lige læreår og ialfald før havde havt formående velyndere. Men hans gamle beskytter statsminister Peder Anker var død, og han selv var glemt af alle. Por at få brød for dagen måtte han arbeide som marmorhugger hos svenske billedhuggere. I fri- stunder blev hans egne arbeider til. Men først efter flere år, i 1833 samler han sig til sit livs store kjæmpetag. Han havde i Rom set 1 horvaldsens apostelfigurer bli til, og de har sikkert gjort et dybt indtryk på ham. Men helt tilfredsstillet ham har de vel ikke, siden han selv følte sig kaldet til at løse den samme opgave. Når Michelsen gav sig ikast med at udføre de 12 apostler i legemstor målestok, var det med en bestemt dekorativ anvendelse i tanke, og som en tegning viser, som findes på Kristiania slot, var det Trondhjems domkirkes høikor, han vilde pryde med !) Paul Bollen Hansens biografi i Illustr. Nyhedsblad 1859, No. 27. 2) I 6 år var Michelsen under Thorvaldsens egen veiledning og han fik det vidnesbyrd af mesteren, at han havde »særdeles meget Talent og viste en rosværdig Flid og Iver for Kunsten, som fortjente at blive opmuntret og paaskjonnet«. S) Da stipendierne ophørte i 1825, havde Michelsen fåt over 10,000 kr. af statkassen.