Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

HANS MICHELSEN. de lolv apostler grupperet om Thorvaldsens Kristus. Det er en ikke liden værd, Michelsen tillægger sine apostelfigurer, når han på denne tegning har tillempet høi- korets arkitektur til fordel for sine figurers opstilling, og det er en god gradmåler for tidens mangel på historisk sans, det Approberes Sart 3d)«u hvormed kongen har forsynet dette udkast. Thi i virkeligheden er Michelsens apostel- figurer, som Carl Johan i 1840 foræred i gibsafstøbninger til kirken, men som heldigvis ikke filt blivende plads i høikoret, såre lidet skikket til at pryde en middelalderlig kathe- dral. De er helt igjennem præget af tidens antikiserende og abstrakt idealiserende åndsretning, og der er intetsomhelst forsøg gjort på at tillæmpe figurernes stil efter den arkitektur, som skulde omgi dem. De er en række normalskikkelser, der nær- mest kan karakteriseres som draperifigurer, hvor kunstneren ved overflødig rige folde- kast i deres antike klædebon har opnådd en vis pompøs og værdig virkning. Men ikke en eneste af dem er dybere præget af nogen personlig stemning eller udirykker nogen virkelig individualitet.1) Selv efter at ha udført de anselige apostelfigurer, som ialfald havde vundet almindeligt bifald både i Stockholm og i hans fædreland, og som endog havde gjort ham til medlem af det svenske kunstakademi og til »kongelig Hof- og Statsbilledhuger«, lykkedes det ikke Michelsen i længden at slå sig igjennem i Stockholm. Efter i Ilere år at ha fristet de kummerligste kår, så han i 1841 ingen anden udvei end at opgi ethvert forsøg på at ernære sig ved sin kunst og vende hjem til sin føde- bygd for atter at ta fat på markarbeide og træskjæring. Vistnok blev Michelsen nogle år derefter kaldt tilbage til kunsten igjen. Efter et indtrængende opråb fra Welhaven2) blev subskriptioner sat igang til en bestilling hos ham — i Trondhjem til Thomas Angel-buslen i Videnskabsselsskabets sal (1845), i Kristiania til Holbergbusten i universitetsbibliotheket. Og i 1850 blev det ham des- uden overdraget at udføre 4 gammelnorske kongestatuer for Oscarshal. Men disse sidste arbeider viser desværre kun altfor tydelig, at der da bare var usle rester igjen af et talent, hvorom Thorvaldsen 30 år tidligere havde fældet en meget gunstig dom. I 1859 sørged man endelig for at lette den 70-årige kunstner for de værste nærings- sorger ved at foreslå for ham en liden statspension. Men endnu førend bevilgningen var endelig git, døde Hans Michelsen, 20. juni 1859. — i) Skisser i brændt ler til en Krislus og til tiere af apostet/lgurerne findes i Kunstmuseet i Kri- stiania, en enkel apostel i Videnskabsselskabet i Trondhjem, og 2 i Nationalmuseum i Stockholm. En statuette i brændt ler af Tordenskjold er i privateie i Trondhjem, tegninger og udkast af Michelsen i Kunstmuseet og i Nordenfj. Kunstindustrimuseum. 2) I Den Constitutionelle for 1843. 6