ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhuggere : 3. Billedhuggerne

Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

Forfatter: Jens Thiis

År: 1905

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 71

UDK: St.f. 75(48)Thi

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
JULIUS MIDDELTHUN. Uagtet Middelthun sikkerlig har nyttet sin studietid i Kjøbenhavn med al den samvittighedsfuldhed, som var ham egen, vared det dog 6 år, førend han dristed sig til at sende et arbeide hjem, en statuette af Tordenskjold. Denne tilbageholdenhed var hos Middelthun ikke noget, som svandt med årene. Ilan blev tverlimod mere og mere paholden med at mynte sit talent ud i færdig produktion, og hans selvkritik blev stadig mere sygelig stærk, indtil den tilslut steg til en slags panisk skræk for at gi et arbeide fra sig som færdigt. Længe havde det at få se Rom og an- tiken været målet for Middelthuns ønsker, da den svenske bil- ledhugger Molin i 1851 opfordred ham til at reise med did som hans medarbei- der på flere store be- stillinger. Endskjønl det jo ikke var de bedste vilkår for en kunstner, som netop skulde til at udfolde sit talent i selvstæn- dig produktion, mod- tog han tilbudet. I 8 år kunde Middel- JULIUS MIDDELTHUN. han følte sig mest hjemme, og tiltrods for at hjælpearbei- det i Molins atelier la beslag på hans meste lid, blev dog de 8 romerår en ny studietid for Middel- thun. Her tilegned han sig en dyb og inderlig forståelse af antikens ånd og form- sprog. I det hele tat har vistnok disse år været de mest betyd- ningsfulde for hans kunstnerpersonlig- heds udvikling, endda der fra denne tid ikke lindes andre arbeider af ham end Däbseng- thun ikke løsrive sig fra denne by, hvor kast og skisser i ler. len i Trefoldigheds- kirken og en del ud- En umættelig receptivitet og en overdreven ringhedsfølelse overfor store forbilleder synes hele liden al ha hæmmet hans frembringelsesevne. Det var først, efterat Middelthun var vendt hjem til Norge, at hans produktion begyndte at flyde noget rigeligere, om den end aldrig kom til at skyde synderlig fart. Hans gjennemreflekterte formfølelse fandt sig aldrig tilfredsstillet overfor egne frem- bringelser, og det var som om den dybe ærbødighed, han næred for sin kunst, havde sammensvoret sig med hans naturs ængstelighed om altid at holde hans hånd tilbage, når han skulde lægge modelerpinden ned og se sit færdige værk i øinene. Derfor 10