Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

TO MENNESKER - KVINDE MED SIN MANDS LIG. Allerede i dette værk er der at spore en tilbagegang i formen — mandsfignren er temmelig tvilsom i proportionerne — som desværre er endnu mere fremtrædende i senere arbeider. Havde formbehandlingen været mindre bugnende, linjeføringen mere stram, vilde Sindings næste gruppe Kvinde med sin mands lig (1392, bronce i Glypthoteket) ha været et plastisk mesterværk, for motivet er ligeså virkningsfuldt og endogså mere stortænkt end i Barbarkvinden. Også denne gang er det barbarfølelser, næsten urmenneskers følelse, som Sinding skildrer. Såret til døden er manden sunket sammen på jorden, og hans kvinde for- mår ikke mere at reise den livløse legemsmasse. Dødens pludselige afslappelse er faldt over de grove træk, som nylig fnysede i dyrisk kampmod. Men hun som endnu lever — høier sig frem over liget, og et skrig vælder frem af hendes strube. Tirret og rådvild hvæser hun sin smerte ud, dyrets stumpe smerte, en sorg uden sjæl og uden tanke. Gruppen virker pinlig gribende ved sin lavstammede bestialske følelse; men den er et ægtere arbeide end To mennesker. I træstatuen Slæglens ældste (1898) har Sinding overensstemmende med tidens strømning tenderet mod det stiliserede og derunder søgt at tvinge sin form ind under en strængere linjetugt. Men der er derved kommet noget maskeagtigt over ansigtet og et anstrøg af scenisk effekt over figurens holdning, som virker mere tilsigtet end umiddelbart høitidelig. De portrætstatuer af Bjørnson og Ibsen (1899), som er reist foran nationaltheatret, er desværre altfor tydelige vidnesbyrd om tilbagegangen i Sindings kunst, og de er bedst tjent med at omtales i største korthed. Det er vanskeligt at forstå, at »Barbarkvindens« mester har kunnet frembringe noget så smagløst og tomt som disse to »digterkarak- terer«, hvor endogså portrætligheden er fuldstændig forfeilet og formen så tankeløst rå. Er det Bodins Balzac, som har bragt ham af lave? Fra den samme nedgangstid i Sindings produktion skriver sig også den ligeledes mindre lykkede statue af Laura Gundersen fremstillet i Hjørdis’ rolle. Et monument for Ole Bull, som 1901 blev afsløret i Bergen, er snarere værre end bedre end Kristi- ania monumenterne. Sindings senere, af Rodin påvirkede arbeider Moder Jord og Adoratio har ikke været udstillet i Norge. NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. III. — 4. 25