Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

MATHIAS SKEIBROK. Mathias Skeibrok fødtes på Lister 2. december 1851. Efter at ha arbeidet pa Jerichaus atelier i Kjøbenhavn kom han i 1876 med statsstipendium til Paris, hvor han blev i 4 år. På verdensudstillingen i 1878 havde han udstillet sit tørste større arbeide Ragnar Lodbrok i ormegården, som nu findes i Kunstmuseet og i et mindre og bedre eksemplar af brændt ler samme sted. Det synes, som om der, da kunst- neren tog fat på dette arbeide, har foresvævet ham ideen til en nordisk Prometheus- skikkelse, kraften og vælden, som vånder sig under tvang. Men for den unge og samvittighedsfulde kunstner har det anatomiske studium frembudt så store vanskelig- heder, at det har tat magten fra ham under arbeidet. Resultatet er biet en meget muskuløs mandskrop, som vrider sig i smerte, men hvis kval ikke formår at berøre os dybere, fordi man uafladelig forstyrres i betragtningen ved al opdage en ny mu- skelknude, som bulner frem. Foruden det bestille relief for slotsvestibulen Oscar II som afslører Carl Johan- slatuen udførte Skeibrok i disse sine første kunstnerår en række statuetter i halv må- lestok, væsentlig med historiske motiver: Tjostulf Aalesen, som redder kong Inge i slaget, den særdeles vellykkede siddende figur, som han kalder Snorre (på Kristiania slot) og den livfulde, dramatisk tænkte statuette, som heder Fredløs, en stimand, som med sværd i hånd og trods i øie speider efter sine forfølgere (1886). Men dybere end i disse historiske fremstillinger er Skeibroks kunst nådd i de ganske simple og enkle skildringer fra dagliglivet — de to genrestatuetter Moderen uåger og Træt. Det sidste arbeide er overhodet den ypperste frembringelse af Skeibroks talent, inderlig følt og gjennemarbeidet med stor omhu. Det synes, som beundringen for Millets ophøiede simpelhed i menneskeskildringen og Bastien Lepages realisme har virket inspirerende på Skeibrok under arbeidet på denne figur, som han udførte under et ophold i Paris i 1882—1883. Fremstillet er ganske simpelt og følt en ung bondepige, som under arbeidet med at karde uld er blit overman- det af trætheden, og opløst i søvnen hviler hendes unge, halvt afklædte legeme med armen over stolryggen og hovedet tungt imod skuldren. — Figuren findes i forskjellige eksemplarer i Kunstmuseet, i galleriet i Trondhjem og i privateie. Indtil kort før sin død i 1896 var Skeibrok en årrække igjennem optat med sit livs største kunstneriske opgave — udsmykningen af det store gavlfelt på universi- tetets midtbygning. Kompositionen fremstiller Athene, som besjæler mennesket, huls legeme Prometheus har formet. En sådan allegori lå sikkert ikke Skeibroks kunstne- riske temperament nær, og hans talent var ikke anlagt for den slags omfangsrige og dekorative arbeider. For ham passed busten bedre end monumentet, statuetten bedre end den legemsstore gruppe. Men med stort alvor er han vistnok gåt til sin op- gave, og gjennem årelangt arbeide har han søgt at betvinge opgavens vanskeligheder 26