Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

LEXOW-HANSEN — KONKURRENCER. LEXOW-HANSEN VALA, bronce, 1886. Kunstmuseet i Kristiania. for de norske billedhuggere, som overtraf hver- andre i talentlose og latterlige udkast, mens maleren Axel Ender (f. 1853), hvis udkast var de andres langt overlegent også i teknisk henseende, gik af med prisen og fik udførelsen overdraget. Den særdeles virkningsfulde og dekorative statue blev afsløret 1900. 1 del hele er der på én undtagelse nær ikke meget at si om de yngre norske billedhuggere. Af dem som fremstod i de bevægede otti-år, da naturalismen udfægtede sin strid med romantik- epigonerne og deres hårdnakkede publikum, har Oscar Castberg så godt som stanset sin produk- tion, Jacob Fjelde (1859—96) drog til Amerika, hvor han virkede og døde, Lars Utne (I. 1862) til Berlin, hvor han uddannede sig i dekora- lionsfaget og levede liere år, indtil han kom hjem for at deltage i Nalionaltheatrels udsmykning, mens den mest begavede iblandt dem, Halfdan Hertz- berg (1857—1890), en praktiserende læge, som med iver kasted sig ind i naturalistbevægelsen os udstilte enkelte arbeider, som vidner både om personlighed og talent, døde midt i sin udvikling. Hjemme har levet — efter en række studieår i Kjøbenhavn og Paris — Anders Svor, en kunst- ner, som med redelighed og alvor har øvet sin kunst i trange forhold. Foruden en række buster og monumentudkast har han navnlig i en ung nøgen pigestatue fra 1895 (i Kunstmuseet) frem- bragt et godt og tiltalende arbeide. En buste af Nansen hører til hans mest kjendte arbeider. Endelig er at nævne Jo Visdal (f. 1861 i Våge), en dygtig portrætist, som kanske fremfor nogen af de andre repræsenterer naturalismen i dette slægtled af billedhuggere. Han har udført en mængde buster af kjendte mænd og kvinder — Bjornson, frit. Parelius, Armauer Hansen, Ibsen 32