Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne
Forfatter: Jens Thiis
År: 1905
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 71
UDK: St.f. 75(48)Thi
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNGDOMSÅR.
Vigeland kan egentlig ikke siges at ha været elev
af nogen. Han har som kunstner ikke gjennengåt no-
gen regelmæssig og fast skoleuddannelse. Som snarest
har han besøgt Bergsliens og Skeibroks atelierer og
et år arheidet på Bissens værksted i Kjøbenhavn uden
al være hans egentlige elev. Blandt nordiske billedhug-
gere er dog Thorvaldsen og senere Middelthun de,
som synes at ha gjort dybere indtryk på ham.
Han begyndte sin kunstnerbane med el relief i
Thorvaldsen.sk stil, som henler moliv fra Ilinden. Mid-
delthuns portrætter har han beundret, men afstand og
uligheder mellem de to kunstnere i temperament og an-
læg er iøjnefaldende.
Lært har Vigeland mest på reiser. Han har reist
meget, set meget, læst meget og grublet mere end
kunstnere flest. Et år for han tilsjøs, før han blev
kunstner, besøgte Java og andre fjerne lande.
Opvokset er Vigeland under naturalismen og im-
pressionismen i norsk maleri. Men han kjender sig
utvilsomt selv i opposition til de ældre kunstnerslægtled.
Selv er han den unge kunstnergenerations første mand.
Et vist slægtskab er der bare med Munch. Men han
står og vil altid komme til at stå alene for sig.
Vigelands kunst er først og fremst fantasiudfoldelse.
»Otti-årenes« og det efterfølgende slægtleds kunst var
først og fremst virkelighedskildring. Deres mål var det
objektive, de søgte især millieu og »lokalfarve«. Vige-
lands mål er det hensynsløst personlige, befriet fra mil-
VIGELAND EN PIGE, 1892.
Kunstmuseet i Kristiania.
lieu; dog søger han i det personlige altid efter det menneskelige, det som er og ikke
skifter. Ligefuldt turde Vigeland være naturalisterne noget skyldig, og noget meget
godt. Han er i sin form selv naturalist, og hans kompositionstalent står på impres-
sionismens skuldre og ser nye plastiske muligheder. Et relief komponeret som Helvede
— hans ungdoms hovedværk — vilde være utænkeligt før impressionismens tidsalder.
Med sine stærke perspektiviske virkninger, sine forkortninger og overskjæringer og det
maleriske spil af lysende fremspring og dybe skygger står dette relief uendelig fjernt
fra den klassiske reliefstil og har impressionismens gjennembrud til forudsætning.
39