Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

UNGDOMSÅR. Vigeland kan egentlig ikke siges at ha været elev af nogen. Han har som kunstner ikke gjennengåt no- gen regelmæssig og fast skoleuddannelse. Som snarest har han besøgt Bergsliens og Skeibroks atelierer og et år arheidet på Bissens værksted i Kjøbenhavn uden al være hans egentlige elev. Blandt nordiske billedhug- gere er dog Thorvaldsen og senere Middelthun de, som synes at ha gjort dybere indtryk på ham. Han begyndte sin kunstnerbane med el relief i Thorvaldsen.sk stil, som henler moliv fra Ilinden. Mid- delthuns portrætter har han beundret, men afstand og uligheder mellem de to kunstnere i temperament og an- læg er iøjnefaldende. Lært har Vigeland mest på reiser. Han har reist meget, set meget, læst meget og grublet mere end kunstnere flest. Et år for han tilsjøs, før han blev kunstner, besøgte Java og andre fjerne lande. Opvokset er Vigeland under naturalismen og im- pressionismen i norsk maleri. Men han kjender sig utvilsomt selv i opposition til de ældre kunstnerslægtled. Selv er han den unge kunstnergenerations første mand. Et vist slægtskab er der bare med Munch. Men han står og vil altid komme til at stå alene for sig. Vigelands kunst er først og fremst fantasiudfoldelse. »Otti-årenes« og det efterfølgende slægtleds kunst var først og fremst virkelighedskildring. Deres mål var det objektive, de søgte især millieu og »lokalfarve«. Vige- lands mål er det hensynsløst personlige, befriet fra mil- VIGELAND EN PIGE, 1892. Kunstmuseet i Kristiania. lieu; dog søger han i det personlige altid efter det menneskelige, det som er og ikke skifter. Ligefuldt turde Vigeland være naturalisterne noget skyldig, og noget meget godt. Han er i sin form selv naturalist, og hans kompositionstalent står på impres- sionismens skuldre og ser nye plastiske muligheder. Et relief komponeret som Helvede — hans ungdoms hovedværk — vilde være utænkeligt før impressionismens tidsalder. Med sine stærke perspektiviske virkninger, sine forkortninger og overskjæringer og det maleriske spil af lysende fremspring og dybe skygger står dette relief uendelig fjernt fra den klassiske reliefstil og har impressionismens gjennembrud til forudsætning. 39