Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

GUSTAV VIGELAND. VIGELAND TRØST, ler, 1893. I forfatterens eie. Alt fra det første større værk, som Vigeland gjorde — 20 år var han vel dengang, slår en mørir og lidenskabelig sindstemning imøde. Forbandet (udført på Bissens atelier 1891—92, i Kunstmuseet) er en legemstor gruppe af llere figurer i heftig legemlig og sjælelig bevægelse: en ældet kjæmpe, som med sit afkom drives af en usynlig hævnende magt i rastløs flugt gjennem livet. Brøden, han har begåt, kjender vi ikke, bare brødens skygge, angsten som herjer det gamle Kain-sind og jager den stærke mand ud i vanvid. Der følger (i 1893) en række mindre arbeider, relieffer, som det med Drankernes vilde broderkjæde, som vrælende stuper sig frem mod døden. Eller som de to små relieffer, som fremstiller Helhesten, dødens knokkel-øg, slig som det ved pesttid spræn- ger utøilet frem over segnende masser, eller slig som det til daglig slentrer stille om på rangiende ben og snøfter sin giftige ånde ud over menneskenes lykke. Der følger to mindre relieffer Gud skaber dyrene (1893, nu i Kunstmuseet) og Gud fauner skabningen (1893) samt et større relief Dommedag (1894). »Menneskens søn« står som dommer, omslynget af menneskeslægtens lange lænke, skjæbnetoget, som begynder med børnenes og de ubesmittedes harmonisk stigende jubelskare og 40