Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

DIGTERPORTBÆTTEB. VIGELAND KNUT HAMSUN, 1903. VIGELAND GUNNAH HEIBERG, 1905. Skjønt fuldkommen naturalistisk i form er Vigelands portrætkunst af sådan dig- tende, lyrisk-psychologisk art. Og det synes, som om sympalhien overveiende, næsten altid har været værkets motor. Han har omtrent ikke gjort en portræthuste på be- stilling. Selv har han valgt sine modeller blandt dem, han mødte — kunstnere, digtere, forfattere, slægt, bønder fra hans hjemstavn. Noget har der altid været i deres ansigt, som tiltrak ham — noget fint, vart eller stolt, noget stærkt, brutalt, vildt, noget ømt, forrevent, brustent. For Vigelands menneskelige samfølelse er både vid og dyb. På bystehylden i hans atelier står portrættet af et gammelt, sædelig forkommet og imbecilt lægdslem fra hans hjembygd side om side med Bjørnson-hodet, opfattet i fuld idealitet, funklende af ånd og vilje. På den samme hylde slår doktor Nissens rovfuglehode på fremstrakt hals og øiet gnistrer under høgebrynet. Og ved siden af står Obstfelders profilhode i høirelief — dette øie, som er ånd, og som angslfuldl for- skende borer sig ind i stoffets dunkle masse. Og der står Sophus Bugges tænkerhode; udtrykket er forunderlig lukket og fraværende, blikket går indover, men håret reiser sig som en Hamme over den arbeidende hjærne. Og Garborgs nattegrublerhode med de hærjede træk, så rystende melankolsk i udtryk, side om side med Jonas Lies NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. IIL — 8. 57