Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

GUSTAV VIGELAND. IBSEN, efter leret, 1903. En anden Ibsenbusto (1901) i Trondhjems galleri. VIGELAND GARBORG, bronce, 1903. Kunstmuseet, Kristiania. VIGELAND Vigelands fantasikunst er ikke hele hans kunst. Han har i årenes løb frembragt en lang række buster, som tilsammen udgjør et portrætgalleri af fremragende nord- mænd uden lige. De fleste af de mænd, som i hans samtid har raget op over mængden ved talent på digtningens, kunstens, videnskabens eller politikens område har han modeleret efter naturen. At regne dem alle op fra Ibsen og Bjørnson til Oscar II og Steen hører hjemme i en fremtidig monografi, ikke i denne korte oversigt. Jeg betænker mig ikke på at kalde Vigelands bedste buster for den ypperste norske portrætkunst. Heller ikke kan jeg se, at han som portrætist viger for nogen anden samtidig i andre lande. Genialt griber han det væsentlige i et ansigt, og med digtende evne bygger han op omkring det et sind, en personlighed. Og det væsentlige i et ansigt, er det ikke sindets blødhed eller hårdhed og et livs blivende mærker i det? Nervernes tempo, blodets hedhed eller træghed, viljens ben eller brusk — er det ikke det, som vi alle skimter og aner bag et ansigt, og som er det væsentlige? Og er det ikke det, som den store portrætkunstner fornemmer i ansigtets forhold og llader og linjer sikrere end andre, det som han henter frem renere og tydeligere og digter nær op til sig i samfølelse eller unda sig i uvilje? 50