Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

GUSTAV VIGELAND. gamle metropol må være ham taknemmelig, fordi han var villig til at skyde alt sit tilside og ta dette arheide op. Desværre synes ikke hans histand at ha været skattet efter fortjeneste af restaurationsarheidets leder; thi hans arheide ved kirken hlev ikke af lang variglied og lians for 5—6 år siden fuldendte tigurer til korhuen lienstar end- nu som gehræklige gihsmodeller, skjønt pengene til at lade dem hugge i sten ligger færdige. Hvad Vigeland her i kort tid har skaht af dekorativ figurkunst i gothikens ånd, er så mesterligt i sin art, at det trygt kan siges, det kunde ikke gjøres hedre, og det er ingensteds gjort bedre. Og selv om det aldrig skal forundes ham at gjenopta ar- beidet, og dette skal gis over i andre hænder, er i alle fald et mål sat og veien anvist for, hvordan det skal gjøres. Hans vandspyere på hovedtårnet er chimæriske fostere af en rent middelalderlig vild fantasi. Hans statuer for korbuen er først og frenist mesterlig indtugtet under den gothiske stils åg, og alligevel stråler der fra enkelte af dem så inderlig en følelse, at man skulde tro, det var just denne Maria, denne Esaias, denne korsfæstede Kristas, som lå ham mest på hjærte. Om Vigeland i længden vil kunne orke at arheide i en fremmed stil med samme inderlighed, til fortrængelse af sit eget, det er en anden sag, som får stå sin prøve. For domkirkens skyld må man inderlig ønske, at arbeidet blir gjenoptat. Men for hans egen skyld må man vel håbe, at kirken ikke kræver for meget af ham. For vi ved del: der er store ting Vigeland skal ha gjort. 64