Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

11 g) Leerplader, der ei ere stærkere brændte, end at de endnu kunne indsuge Kiselvædfken, antage ved denne en saadan Haardhed, at de modstaae mekaniske og chemiske Kræfters Indvirkning, bedre end om de vare Haardt brændte, medens h) Qvartspulver kun viser en ringe Tilboie- lighed til Forening og kun ved oftere Gjennemtrængen og længere Tids Indvirkning formaaer at danne en fast Masse. i) Brændt Leer og Porcellainsjord hore ei heller til de Legemer, der forene sig chemisk med Kifel- vædsken, og dennes Evne tit at sammenholde Frag- menter heraf og af Glas, grunder sig alene paa dens overordentlig stærke Bedhængen. k) Fluorcalcium (Flusspath) i fiin pulveriseret Tilstand udrort med Kiselvædske, danner en Deig, der i kort Tid bliver særdeles fast og haard, og som sær- deles egner sig til Kitning. 1) Paa Træ og Metaller binder Kiselvædfken mere eller mindre, eftersom den kan trænge mere eller mindre ind. Dens Bedhængen her foreges betydelig ved iblandede Pulvere som Bruunfteen, Kridt, o. s. v. Endelig gives der Legemer, der indvirke faaledes paa Kiselvædfken, at man ikke, eller dog kun med stor Forsigtighed, kan anvende dem sammen hermed; saa- danne Legemer er t. Ex.: Gipsen. Denne beftaaer af Kalk og Svovl- syre; bragt sammen med Kiselvædfken vil der, lige- som ved Kridtet, finde en Bexelvirkning Sted; men denne vil være saa voldsom, at Massen enten vil sprænges, eller i alle Tilfælde blive fkjorere end tilforn. Olie og lignende Stoffer forliges aldeles ikke med Kiselvædfken; derfor kan denne ikke anvendes paa oliemalede Flader, forinden Olien af Luft, Lys eller ved Kunst er bortskaffet. Af Foregaaende vil man indsee, at Kiselvædsken fordrer megen Omhyggelighed ved Brugen; men an- vendt paa passende Maade vil den gjore stor Nytte; man maa blot ikke lade sig afskrække, om de forste