ForsideBøgerKiselvædsken : (Steenvæds…og techniske Anvendelse

Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

Forfatter: P. C. Rønning

År: 1859

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 30

UDK: 666.14

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
10 Nogle Mineralfarver som Zinkhvidt og endnu mere Blyhvidt forstenes saa hurtig dermed, at man ei faaer Tid til at udstryge dem med Penselen. Derfor maa saadanne Farver stedse blandes med vandrevet Kridt, der scerdeleS egner sig til dette Brug baade for dets Varighed og for dets Dcekkekraft. Endnu bedre egner sig hertil det saakaldte Permanenthvidt (Blanc fix', svovlsuur Baryt), saaledes som det tilberedes i Kuhlmanns Fabrik i Lille og forhandles i Form af en Deig. Det har rigtignok en ringere Dcekkekraft, men er derhos varigere og hvidere end Kridt; tilsat indtil 50% til Zink- eller Blyhvidt afgiver Blandingen en særdeles varig, smuk og dækkende Farve. Følgende andre Farver egne sig endvidere til Blanding med Kiselvædsken, alene, blandede indbyr- des eller med de Foregaaende: chromsuur Baryt, chromsuurtZink, Cadmiumgunlt, Neapelguult, Smalte, grøn og blaa Ultramarin, Chrom- grønt, Schweinfurtergrønt, Chromrødt, Møn- nie, Dødningehoved (Dodtenkopf), Engelsk- Rødt (hvilke 2 sidste dog maa være svovlsyrefri), Kjønrøg, Beenkul, de forskjellige Okkerarter, Terra Sienna, Umbra, o. fl. Cinnober*), Pari- ser- og Berlinerblaat, samt Saftfarver kunne derimod ikke bruges, da de efter kort Tids Forløb ville forandres. Bed alle disse Forbindelser er den chemiste Vexel- virkning umiskjendelig, og idet denne understøtter den mekaniske Jndhyllen, blive de derved særdeles varige og faste; derimod synes der ikke at kunne paavises nogen egentlig chemist Virkning ved Foreningen med en Deel andre Legemer, uagtet der ogsaa her opstaaer steen- Haarde Masser. Saaledes giver t) phosphorsuur Kalk (Beenjord) en sær- deles fast Masse, der meget ligner den af kulsuur Kalk, og *) Jeg har imidlertid seet aargamle Prøver af Kiselvædste- maling med Cinnober, hvor denne stod særdeles smuk og reen.