Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

9 Kridt, Dolomit eller porese Kalkstene lagte i Kiselvcedsken forandres aldeles, den blede og afsmit- tende Masse tiltager i Vægt, faaer et mere sammen- trængt Korn og antager Tid efter anden en saadan Haardhed, at den kan slibes og poleres ligesom Mar- mor. Denne Virkning, som Kuhlmann kalder For- kiseling (Silicatisation) beskriver Han saaledes: Idet den porøse Kalksteen gjennemtrænges af Kiselvædsken afgiver den en Deel af sin Kulsyre til det stærkere Kali eller Natron, der nu giver slip paa Kiselen, hvilken Sidste, idet den chemisk forener sig med Kalken træk- ker sig sammen om dennes enkelte Partikler, og giver Massen en betydelig Haardhed. Vandrevet Kridt udrørt med Kiselvædske dan- ner en Deig, der bliver særdeles haard ved Udtørring. Heel og pulveriseret Dolomit giver en maafkee endnu fastere Forbindelse og en ved sin større Haardhed stærkere Masse, Marmor bliver ogsaa særdeles fast og glat. b) Wtskalk (brændt Kalk) virker temmelig energisk paa Kiselvædsken især under Luftens Ad- gang, fordi Kulsyren, der maa til for at Virkningen kan finde Sted, her maa komme fra Luften, og ikke som ved den kulsure Kalk tages fra Massen selv. Derfor foregaaer her Virkningen vanskeligere inde i Massen, og forhindres undertiden ved det ydre Lags Forhær- delse, der forhindrer Luftens Kulsyre fra at komme ind. c) Halv kulfuur (henfalden) Kalk sammen- reven med Kiselvædsken indtørrer til en fast Masse, og da Kalken i Mure altid tiltrækker en Deel Kulsyre, saa er Kiselvædsken særdeles skikket til at binde Mure og gjøre dem fastere. d) Med Bitterjord (Magnesia) indgaaer Kisel- vædsken ligeledes en Forbindelse, der er Hovedbestand- delen af naturlig Meerskum og flere Mineralier. e) Paa Farverne virker Kiselvædsken sorskjellig efter deres Natur. Den danner med de Fleste, særdeles faste Forbindelser, der tildeels ligne de Foregaaende.