Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

8 a) Kulsuur Kalk (Kalksteen, Kridt, Marmor, Dolomit*). Den kulsure Kalk gaaer let i Forbin- delse med Kiselvædsken, og da denne Forbindelse: den kiselsure Kalk, Kalkpuds, Mörtel danner det vigtigste Grundlag for alt Muurarbeide, skal jeg nær- mere omtale den. Ved at undersøge salpeterlignende Udvittringer paa friske med Cement opførte Mure, opdagede Kuhlmann at disse hovedsageligen bestode af kulsuurt Natron og lidt Kali. Ved at udlude forskjellige engelske og franske Cementarter, fandt han endvidere, at disse gave store Mængder af Natron og Kali. Da nu naturlig Cement er en stærk kisel- eller leerholdig Kalkart, i Modsæt- ning til feed Kalk, saa bragtes han til den Over- beviisning, at den naturlige Cement ved Brænding, under Medvirkning af Kali eller Natron, bliver til Dobbeltforbindelser af Kalk med Kisel eller Leerjord og et Alkali, være sig Kali eller Natron, at disse Forbindelser ere analoge med flere naturlige, der af Mineralogerne betegnes med forskjellige Navne, og at man selv vilkaarlig kan danne saadanne Forbindelser. Det maa bemærkes, at disse Forbindelser ere Hvad Chemikerne kalde Hydrater, det vil sige: „de inde- holde en bestemt Mængde Vand i chemisk For- bindelse"; dette Vand bortgaaer ved Brændingen, men optages atter ved Befugtning, hvorved de Hærdne. Naar man altsaa brænder de kunstige Blandinger af Kalk med Leerjord eller Kisel og Kali eller Na- tron, erholder man lignende Producter, som ved at brænde naturlige Cementarter, Begge befinde sig i vand- fri Tilstand, saaledes som det er Tilfældet med brændt Gips, der ligeledes hærdner med Vand. Herpaa grundede Kuhlmann sine Forsøg, der Have ledet til saa vigtige Resultater. *) Dolomit er en Kalkart, der indeholder en stor Mængde Bitterjord (Magnesia) og forekommer hyppig i Tydskland, England og Amerika.