Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

7 holde,kommer i Beröring med etandet Legeme, enkelt eller sammensat, der enten selv eller ved dets Bestanddele har en större Tiltræk- ning til Bestanddelene af det förste Legeme, end disse have indbyrdes, eller dermed dan- ner uoploselige Forbindelser, saa skeer der en Udvexling as deres Bestanddele og der op- staaer nye Legemer med nye Egenskaber, s. Ex. Kridt, der bestaaer af Kalk og Kulsyre bragt i Kiselvædske (Natron og Kisel) forandres; Kul- fyre og Natron paa den ene, Kalk og Kisel paa den anden Side, ville danne to nye Legemer: let op- loseligt kulsuurt Natron (Soda) og uoploselig kiselsuur Kalk. Den mekaniske Virkning er en særdeles stærk Vedhængen til andre Legemer, men dog tildeels begrundet i en chemist Virkning udenfra. Idet Kali eller Natron optage Kulsyre af Luften og derved udstille Kiselen , indhyller denne Legemernes enkelte Massedele, og idet den ved Törringen trækker sig sammen, danner den om disse et særdeles fast Hylster. Da Kiselvædsten nodvendigviis maa trænge temmelig dybt ind, for at Laget kan opnaa den behörige Fast- hed, saa er det en Hovedbetingelse at anvende for- tyndede Oplosninger flere Gange efter hinanden med behörige Mellemrum og stedse sorge for at Legemets Porer cre aabnede ved foregaaende Opvarmen og Ud- torring. Det er indlysende, at hvor den mekaniske Ved- hængen understottes af den chemiste Virkning, der vil Foreningen overgaae alle hidtil bekjendte i Styrke og Varighed. Men kun naar Kiselvædsten anvendes med og paa Legemer, der ikke staae i Strid med dens Natur, vil den stifte Stylte; i modsat Fald ofte gjöre Skade, og derfor horer man den ofte fordomme, fordi den er anvendt uden behorig Omhu og Sagkundskab. For saavidt muligt at undgaae Saadant, stal jeg fremsætte en Deel af Kiselvædstens hyppigst forekommende For- bindelser og deres forskjellige Natur.