Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

6 som 60°, 50°, 30° *) Kiselvædske , Hvorved Graderne ere regnede efter Baume's Flydevægt. Man kan til Oplosningen sætte s Viinaand (Spi- ritus), hvorved Kiselmassen udskilles som en Gelee, der kan pakkes i Blikkasser og saaledes billig forsendes. Denne Gelee oploser sig let i kogende Vand. Ved Sammensmeltning af Potaske eller Soda med Kisel, soregaaer der en chemist Proces. Kul- syren, der var i Forbindelse med Kali eller Natron udstilles under Smeltning med Kiselen og bortgaaer luftformig (for at lette Adskillelsen tilsættes lidt Kulpulver); herved blive Kali og Natron, hvilke vi meb eet Navn kalde Alkalier, ligesom Kalk ved Brænding, ætsende, og erholde netop derved ben Evne at kunne oplose Kiselen. Men ba Alkalierne unber sædvanlige Forholde ytlre en stærk Tendents til igjen at tiltrække Kulsyre af Luften og saaledes atter udskille den opløfte Kisel, faa vil Kiselvæbsken ved at udsættes for Luften efterhaanden blive uklar, afsætte et geleeagtigt Bundfald, der efter Maaneders Forlob trækker sig sammen til en Masse saa fast og haard at den ridser Glasset, medens det samtidig dannede knlsnre Kali eller Natron let lader sig bortstylle. Dette er Grundprincipet ved Kiselvædstens techniske Anvendelse, og paa Grund af disse Egenskaber maa den stedse op- bevares i veltilsluttede Kar. Naar den skal fortyndes med Vand, maa dette derfor helst være knlsyrefrit, bedst Regn- eller andet blødt Vand**), da ogsaa de i almindeligt Vand inde- holdte Kalksalte virke skadeligt. Kiselvædstens Virkning paa de forstjellige Legemer er enten en chemist eller en mekanisk, deels en Forening af Begge. Dens chemiste Virkning beroer paa den Gruudfætning, at Hvergang et Legeme med 2 eller flere Bestanddele under passende For- *) For Kortheds Skyld betegnes Grader ved Tegnet 0. **) Ogsaa det senere omtalte med Kiselvæbsken selv behandlede og blodgjorte Vand vil hertil være fortræffeligt.