Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

Mselvædskens Opfindelse, Tilberedning, Egenskaber, dirkninger og Anvendelse. Vom foranfört blev dette Stof opfundet 1823 as Professor J. N. v. Fuchs i Munchen ved Sammen- smeltning af pulveriseret Kisel (Flint) med kulsnurt Natron (Soda). Den erholdte glasagtige Masse oplöfte sig ved fortsat Kogning i Vand, hvorfor Han gav den Navnet „Wasserglas". Nuomstunder til- beredes det enten paa samme Maade og deels med Na- tron deels med Kali (Potaske), (Natron og Kali- kisel), eller man oplöser pulveriseret Qvarts (Flint), bedre Jnfusoriejo-rd*) under stærkt Damptryk i æt- sende Kali- eller Natronlnd og inddamper indtil det faaer den behörige Styrke, for Transportens Skyld temmelig stærkt, hvorfor det til almindeligt Brug maa fortyndes med Vand. Den ved Sammensmeltning dannede Masse pul- veriseres og udsættes for Luften, hvorved fremmede Salte udvittre og kunne bortstylles med koldt Vand; derpaa koges den med 4 å 5 Dele Vand indtil den er oplöst, og inddampes til behörig Styrkegrad. Det faste Natron- eller Kalikisel er en Haard glasagtig mere eller mindre farvet Masse, der ved Kog- ning med Vand danner en efter de anvendte Materia- liers Reenhed mere eller mindre klar og ufarvet Op- losning. Denne gaaer i Handelen i forstjellig Styrke *) Jnfusoriejord er en Art løg Kisel, der paa enkelte Steder i Tydfkland findes i store Lag i Jorden.