Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

20 Efter behörig Udtørring gjennemtrænges denne Grund 2 Gange med 15° dubbelt Kiselvædske, og naar den viser sig fast, kan man begynde at male. Er Grunden ikke behorig fixeret, saa ville Farverne ikke kunne anbringes med Lethed, Fugtigheden vil suges fra dem og man kan ikke male jevnt; i dette Tilfælde maa man igjen give Kiselvcedske. Er den for fast, saa at den slet ikke suger Vædsken, saa maa man vente indtil en Udtørring har aabnet Porerne paa Muren eller fremskynde dette ved Opvarming, t. Ex. ved at afbrænde Biinaand derover. Forfatteren angiver endnu en Malegrund, Hvori Kiselen ligesom er sammensmeltet med Undergrunden og eensformig fordeelt i hele Massen. Denne Grund bestaaer af Marmorpulver, Dolomitpulver og henfalden Kalk, der gjöres til Masse med 20° Natron-Kisel- vcedske. Man kan sandsynligviis ogsaa anvende godt udvadfket Qvartssand, der ved Sigtning er bleven eensformigt. Efter de Forsøg, jeg har gjort, troer jeg at Have fundet en passende Grund i følgende Forhold: 30 Dele henfalden Kalk, 50 Dele Sand, 15 Dele Dolomit, Marmorpulver eller pul- veriseret Leer (Pibeleer), 30 Dele 330 Na- tronkieselvædske og tilstrækkeligt Vand for at danne en Kalkpuds, maaskee vilde 10 Dele fiint pulveriseret Natronkiefel være hensigts- mæssigere, fordi Sammentrækningen ved Tørringen let bringer denne Kalkpuds til at revne, navnlig som ved mine Forsøg anbragt i en Linies Tykkelse paa Skifer, der iforveien var gjennemtrængt med Kiselvædske. Naar den er tör, maa man forsøge om den skal gjennem- trænges med Kiselvædske forinden Malingen. Malingen foregaaer efter fuldstændig Udtørring, idet Farverne anbringes med reent Vand, og Grunden af og til befugtes, dog med Forsigtighed, for at ikke ved for stærk Befugtning de finere Farvedele skulle bortslemmes; skulde dette være skect og Maleriets Reen- hed derved skadet, saa kan man efter Tørring forsigtig afbörste det med en fiin Børste, t. Ex. en Hattebørste.