Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

21 Er Maleriet færbigt, saa følger Fixeringen, der de første Gange maa skee med stor Forsigtighed, fer ikke at udviske de løse Farver. Fixeringen skeer først ved Paastænkning, bedst ved een af Prof. Schlotthauer opfunden Sprøite, hvoraf Vædsken udsendes som en fiin Regn. Hertil anvender man Fixerings -Kiselvæbske, flere Gauge med 24 Timers Mellemrum. Naar Far- verne sidde faa fast, at be ei kunne udviskes med en Finger, kan man anvende Penselen. Alle Farver binde ikke lige godt, be saakaldte magre Farver, faafom Sort, binde mindst, cg disse taale undtagelfesviis at blandes med selve Kifelvædsken, under Malingen. Maleriet er færdigt, naar det er behørig fixeret, det kan efter nogle Dages Forløb taale Afvadstning med Viinaand, hvorved det fremtræder renere og be- fæstes end yderligere; efter 3 å 4 Dages Forløb taaler det Afvadskning med Vand, men under felve Malingen maa det et være udsat for Regn, da man ellers faaer alt fit Arbeide ødelagt. Efter længere Tids Forløb vil Kiselen ofte trække sig faa stærkt sammen, at Maleriet igjen viser sig ind- sugeude, og det vil da atter kunne gives en Overgang med Fixeringsvædske. Naar gamle Vægge eppudfes, Mørtellaget hefter- godt ved Muren samt viser sig tørt og indfugende, saa kan man paa lignende Maade male disse stereochromisk. Til mindre stereochromiske Malerier kan man an- vende Plader af Skifer eller brændt Leer, der ere be- hørig gjennemtrængte med Kifelvædske, for derpaa at befæste den ovenomtalte Malegrund. -Stereochrommalerier have været udsatte for Luft, Røg, Jis, Snee og Regn, uden at faadan Med- fart har skadet dem. Efter flere Aars Forløb naar de ved Vask ere blevne befriede for Smudset, kan man atter see dem i deres oprindelige Reenhed; en Udvittring af kulfuurt Natron skader dem ikke i ntindste Maade, den er et Tegn paa, at Forkifelingen gaaer for sig, og afvasket med Vand finder man Male-