Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse
Forfatter: P. C. Rønning
År: 1859
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 30
UDK: 666.14
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
riet end renere og fastere, ligesom disse Malerier i det
Hele taget forstærkes ved Alderen.
e. Maling paa Træ. Ved Kiselvædskens
Anvendelse paa Træ moder man adskillige Vanskelig-
heder. Medens man ved Muurværk har Fordelen af
den dobbelte chemiske Virkning, den paa Grunden og
den paa Farverne, hvorved ligesom en Sammensmelt-
ning finder Sted, saa har man paa Træ ikkun den
chemiske Virkning paa Farverne og den mekaniske Ved-
hængen paa Træet. Endvidere lider Træet ved Kisel-
vædsken selv flere Forandringers ved Befugtning og
Törring trækker det sig sammen og flaaer ofte Revner
eller krummer sig, og Træet bliver stedse morkere. De
hvide og faste Træsorter, saasom Hvidbog og Ask egne
sig bedst hertil, de fede, saasom Gran, Fyr c. s. v.
egne sig mindst, fordi Fedmen er en naturlig Fjende
af Kiselvædsken; især vil Knasterne blive kjendelige og
skinne igjennem selv den bedst dækkende Farve. Imid-
lertid vil en god Udtørring af Træet for en stor Deel
afhjælpe disse Mangler.
Giver man Træ et eller flere Overstrøg med 15
å 20° Kali-Kiselvædske alene, uden Farvetilsætning,
saa faaer det som sagt et morkere Skjær, og idet
Aarerne træde skarpt frem, et ret smukt Udseende;
dette kan endnu forbedres ved Tilsætning af siint revet
Umbra eller Terra Sienna, almindelige eller brændte,
der, kun svagt dækkende, lade Træets Aarer skinne igjen-
nem paa den morkere Grund. Maling med Farver
skeer bedst paa følgende Maade: det udtørrede Træ
males 1 å 2 Gange med 15° Kali-Kiselvædske; der-
paa gives Farve udreven med 200 Vædske indtil Dæk-
ning og tilsidst efter Behov 1 L 2 Gange Kiselvædske
(20°). Træet maa, som tidligere bemærket, males i
tør, men ikke for varm Luft, altsaa ikke i stærkt Solskin.
Man har forsøgt at anvende Kiselvædsken sammen
med andre Bindemidler, som Melk, Stivelse o. s. v.;
begge Dele kunne frembyde Fordele og Mangler. Saa-
ledes kan man ndrive Farverne med lige Dele afskum-
met Melk og Band, og efter at have grundet med
j™""b*^^