Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

23 15° Kiselvædske, give et Farvelag, derpaa et Lag Kiselvædske, igjen Farve vg saa fremdeles. Vanskelig- heden her besiaaer i at male jevnt og i den paafol- gende Bestrygning med Kiselvcedske. Anvender man Stivelse, saa blander man god, tyk Stivelseklister med 30° Kiselvcedske og udriver heri Farver til Maling; men det maa stedse erindres, at Grunding as Træets og de sidste Overstrog maa være reen fortyndet Kisel- vædske. d. Maling paa Metaller. Metaller faft■ holde endnu mindre godt Kiselvædske end Træet, dog skal man efter v. Dyck kunne male stobt Jern ret godt hermed, naar man opvarmer det til 30° og derpaa maler som paa Træ. v. Dyck mener, at Metallets Porer herved ligesom blive aabnede og Kiselvædsken trænger ind (?). Zink synes blandt Metallerne at være det, der bedst fastholder Maling med Kiselvædske. Dennes Vedhængen til Metaller kan betydelig foroges ved Tilsætning af enkelte fiint pulveriserede Legemer, som Smergel og især Manganoverilte (Bruun- steen). Naar et Overtræk med dette Sidste efter Torringen ophedes indtil en vis Grad, kommer det i Flus og danner en Art meget stærk Glassur paa Jernet. e. Maling paa Glas og Porcellain, Skifer o. s. v. Kiselmalerierne paa Glas antage et Halv- gjennemsigtigt Udseende, hvorved de egne sig til Vin- duer i Kirker og andre Bygninger, medens de ved deres Billighed ville kunne erholde en udbredt Anven- delse. Permanenthvidt giver en særdeles smuk, melkehvid Farve, danner en fast Forbindelse med Kiese- len og smeltes dermed i hoi Temperatur til en smuk Emaille, der bedre end Tinemaille modstaaer chemiske Blidlers Indvirkning, og som derfor med Fordeel vil kunne anvendes til Etiquetter paa Flasker o. l. Ultra- marin, Chromilte og andre ildfaste Farver vise et lig- nende Forhold. Ved Kiselvædskens Anvendelse til Maling paa Træ, Metaller, Glas o. s. v. finder som bemærket