Statikens anvendelse i kranbygning

98 b) „Moment“, fig. 119“: Betragtes utliggerne for sig og tænkes den midtre bjelkedel foreløbig ubelastet, saa er momentene over 12 J 2 oplagerne henholdsvis — —% 1 og — og i utliggerenderne = 0, mens momenttilvæksten for de mellemliggende utliggerdele forløper efter parablene A' og O2 B' og for den midtre bjelke- del efter den rette linje A' B', da jo her foreløbig ingen laster optræder. Hele denne momentflate O i A' Bz O2 har fortegnet minus. Endelig tænkes den midtre bjelkedel alene belastet med p, pr. 1. m. Momentflaten for dette belastningstilfælde er som bekjendt begrænset av den valgte nullinje og en parabel med ordinatene 0 p P . i oplagerpunkterne og + midt mellem disse. Da momen- tene for dette belastningstilfælde dreier i motsat retning av utligger- momentene, saa faar momentflaten A q B fortegnet plus, d. v. s. parabelflaten subtraherer sig fra den tidligere fundne momentflate for utliggerne, hvilket fører til den i fig. 119 skrafferte resulterende momentflate. 4 Fig. 119. Faste enkeltlaster. Føres samme ræsonnement for faste enkelt- laster, saa findes let skjærkrafts- og momentflate efter fig. 120 b og c, idet man enten analytisk utregner M2, MA og MB (momentene for kun belastede utliggere) samt M!) og M'(' (momentene for kun belastet midtre bjelkedel) eller man vælger den grafiske fremgangs- maate under anvendelse av kraft- og taugpolygon. Ogsaa her kan naturligvis et Cremonas kraftplan med fordel benyttes, saafremt man har med fagverk at gjøre. Bevægelige enkeltlaster. Efter det hittil meddelte byder kon- struktionen av de enkelte funktionsflater intet nyt. Man har kun at iagtta, at mens man for faste laster for det forhaandenværende bjelkesystem straks kan opkonstruere de resulterende diagram-