Statikens anvendelse i kranbygning

108 Endelig skal stangkræfterne for utliggeren behandles. „Gurtkræfterne“: O- resp. U-flate, fik. 125 bog c. Den generelle ligning lyder: o ___-7- ( Mm)_____ Mm 'Jm — r --------— + ----- I’m hvor bokstavene har samme betydning som før, og hvor for- tegnet plus gjælder for øvre og minus for undre gurt. Tænkes lasten P=1 i ytterste utliggerstilling saa er: Mm — 1 Xm Man har da for den øvre gurtstang Om: Om = +?2 Avsættes altsaa denne værdi lodret under utliggerenden, saa forløper efter ligningen den søkte influenslinje retlinjet mot mo- mentpunktets projektion mz, hvor influensstørrelsen maa være lik nul, da enhetslasten i denne stilling gaar gjennem den søkte stangs momentpunkt. Influensflaten er vist i fig. 125 b. En lignende behandling av funktionsligningen m. h. p. en under- gurtstang fører til den i fig. 125 c optegnede influensflate, hvorved forbindelseslinjen a' m' angir de sekundære mellemleds indflydelse. „Diagonalkræfterne“: D-flate, fig. 125 doge. Bjelkesnittet lægges saa, at kun tre fagverkstænger overskjæres. De to overskaarne gurtstænger forlænges til snit med hinanden, og deres snitpunkt vælges til momentpunkt, hvorefter momentligningen opstilles for enhetslasten P=1 i ytterste utliggerstilling: Dn • rn — 1 • £ = 0 Dn=l^ In For £ = rn faar man: Dn = +1 Slaaes altsaa med rn som radius og momentpunktet som cent- rum en cirkelbue ned paa den undre gurtlinje, saa har man ± under det derved fundne punkt paa den valgte nullinje at avsætte ordinaten + 1 og gjennem dennes endepunkt at trække influens- linjen retlinjet mot momentpunktets projektionspunkt paa nullinjen, hvor influensstørrelsen jo maa være lik nul. Den saaledes fundne influenslinje gjælder til hovedfeltets begyndelsespunkt m', og influ- ensflaten for den øvre diagonaldel begrænses videre av den rette linje m' n'. For den undre diagonaldel begrænses influensflaten paa dette parti av den rette linje m' a' (fig. 125 d).