Statikens anvendelse i kranbygning
Forfatter: G. A. Gjessing
År: 1913
Forlag: J.W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.86
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
Paa lignende maate findes den i fig. 125 e optegnede influens-
flate for diagonalen Du, idet linjen u'n' begrænser flåten for den
øvre diagonaldel og u'b' flåten for den undre diagonaldel.
„Vertikalkræ/terne“: Vertikalene hører ikke med til det egent-
lige fagverksystem, og faar saaledes ikke egentlige systemspæn-
dinger.
De hovedvertikaler som træffer en overgurtstang, faar kun spæn-
dinger saafremt overgurten i træfpunktet med vertikalen opviser
en knæk, og vertikalkraften biir da lik forskjellen mellem vertikal-
projektionene av kræfterne i de tilgrænsende gurtstænger, mens
de øvrige hovedvertikaler belastes direkte av den rolig virkende
belastning og de bevægelige laster for ett felts vedkommende
(længde 2 X).
Mellemvertikalene belastes paa samme maate av de laster som
falder paa længden Å.
Meilemdiagonalene opviser stangkræfter, som findes av pro-
portionsligningen
hvor V = kraften i den tilgrænsende mellemvertikal, d' = længden
av det betræffende felts hoveddiagonal og h = længden av den til-
grænsende hovedvertikal, (fig. 128).
Portalberegningen. Allerede ved projektets utarbeidelse bør
man av konstruktive hensyn sørge for at de punkter
forskjellige portalplan
krydser hinanden, ikke
falder sammen med
krydsningspunktene
for bro- og portal-
legeme. Saaledes sees
væsentlig av den grund
tosmaa sidefelter ekstra
indlagt i systemskissen,
fig. 129 a, hvorved op-
naaes en fortrinlig ad-
skillelse av de konstruk-
tiv vanskeligste knute-
punkter a og b. Videre
er av hensyn til broens
store høide valgt kun
hvori de
Fig. 129 a og b.