Statikens anvendelse i kranbygning

Forfatter: G. A. Gjessing

År: 1913

Forlag: J.W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.86

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
109 Paa lignende maate findes den i fig. 125 e optegnede influens- flate for diagonalen Du, idet linjen u'n' begrænser flåten for den øvre diagonaldel og u'b' flåten for den undre diagonaldel. „Vertikalkræ/terne“: Vertikalene hører ikke med til det egent- lige fagverksystem, og faar saaledes ikke egentlige systemspæn- dinger. De hovedvertikaler som træffer en overgurtstang, faar kun spæn- dinger saafremt overgurten i træfpunktet med vertikalen opviser en knæk, og vertikalkraften biir da lik forskjellen mellem vertikal- projektionene av kræfterne i de tilgrænsende gurtstænger, mens de øvrige hovedvertikaler belastes direkte av den rolig virkende belastning og de bevægelige laster for ett felts vedkommende (længde 2 X). Mellemvertikalene belastes paa samme maate av de laster som falder paa længden Å. Meilemdiagonalene opviser stangkræfter, som findes av pro- portionsligningen hvor V = kraften i den tilgrænsende mellemvertikal, d' = længden av det betræffende felts hoveddiagonal og h = længden av den til- grænsende hovedvertikal, (fig. 128). Portalberegningen. Allerede ved projektets utarbeidelse bør man av konstruktive hensyn sørge for at de punkter forskjellige portalplan krydser hinanden, ikke falder sammen med krydsningspunktene for bro- og portal- legeme. Saaledes sees væsentlig av den grund tosmaa sidefelter ekstra indlagt i systemskissen, fig. 129 a, hvorved op- naaes en fortrinlig ad- skillelse av de konstruk- tiv vanskeligste knute- punkter a og b. Videre er av hensyn til broens store høide valgt kun hvori de Fig. 129 a og b.