Statikens anvendelse i kranbygning

Forfatter: G. A. Gjessing

År: 1913

Forlag: J.W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.86

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
117 Belastningsbredden betinges av det anvendte J-jerns flensbredde b , og man faar: 1 = 2 (h + h') og b — b' + 2 h' Dette gir en belastningsflate 2 (h + h') • (b'+ 2 h') cm.2, og beton- paakjendingen biir da: maks. hjultryk 0-2(h + h/)(b,+ 2h/) aj h' Fig. 135 a og b. Likeledes maa fundamentets underrate være saa stor at trykket paa fundamentgrunden ikke overskrider den tilladelige ydergrænse. (For god byggegrund regnes 2,5—5 kg./cm.2, idet den yttre grænse kun anvendes efter omhyggelige boreundersøkelser). Da det ikke vil være mulig direkte at indbetonnere skinnebjelken nøiagtig i nivaa over den hele længde, biir den praktiske arbeids- gang følgende: Under fundamentets betonnering utspares en rende saa stor at der gives bekvem plads til senere anbringelse av skinnebjelken. I denne rende betonneres omtrent hver 5te meter tverribber ca. 5 cm. høie, hvorpaa skinne- bjelken oplægges. Ved stenskruer eller kiler kan nu skinnebjelken nøiagtig justeres, hvor- paa den understøpes med cement, og renden utstampes med beton endnu før cementen er helt avbundet. Anvendes ikke særskilt skinne- bjelke, men lægges skinnen direkte paa funda- mentet, saa tiltrænges et mellemliggende justeringsskikt. Ligger endelig god byggegrund saa dypt at den her foreslaaede fundamentering viser sig uforholdsmæssig kostbar, kan de nævnte Fig. 136 a og b.