Statikens anvendelse i kranbygning
Forfatter: G. A. Gjessing
År: 1913
Forlag: J.W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.86
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
Belastningsbredden betinges av det anvendte J-jerns flensbredde b ,
og man faar:
1 = 2 (h + h') og b — b' + 2 h'
Dette gir en belastningsflate 2 (h + h') • (b'+ 2 h') cm.2, og beton-
paakjendingen biir da:
maks. hjultryk
0-2(h + h/)(b,+ 2h/)
aj
h'
Fig. 135 a og b.
Likeledes maa fundamentets underrate være saa stor at trykket
paa fundamentgrunden ikke overskrider den tilladelige ydergrænse.
(For god byggegrund regnes 2,5—5 kg./cm.2, idet den yttre grænse
kun anvendes efter omhyggelige boreundersøkelser).
Da det ikke vil være mulig direkte at indbetonnere skinnebjelken
nøiagtig i nivaa over den hele længde, biir den praktiske arbeids-
gang følgende:
Under fundamentets betonnering utspares en rende saa stor at
der gives bekvem plads til senere anbringelse av skinnebjelken.
I denne rende betonneres omtrent hver 5te
meter tverribber ca. 5 cm. høie, hvorpaa skinne-
bjelken oplægges. Ved stenskruer eller kiler
kan nu skinnebjelken nøiagtig justeres, hvor-
paa den understøpes med cement, og renden
utstampes med beton endnu før cementen er
helt avbundet. Anvendes ikke særskilt skinne-
bjelke, men lægges skinnen direkte paa funda-
mentet, saa tiltrænges et mellemliggende
justeringsskikt.
Ligger endelig god byggegrund saa dypt
at den her foreslaaede fundamentering viser
sig uforholdsmæssig kostbar, kan de nævnte
Fig. 136 a og b.