Statikens anvendelse i kranbygning
Forfatter: G. A. Gjessing
År: 1913
Forlag: J.W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.86
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Likebenede vinkeljern. Radius for den indre
avrunding: r = ^min-X
Radius for den ydre avrunding: r, = r,
bmin. = 15 mm. og bmax. = 160 mm.
r
Ulikebenede vinkeljern. K\-
rundingsradier som ved de like-
benede vinkeljern. Man har 2 sorter
ulikebenede vinkeljern, nemlig: = 1|: 1 og ® = 2 : 1
L-jern finder en utstrakt anvendelse baade enkeltvis
og som led i sammensatte tversnit.
Fi 8 Endelig anvendes av og til hule og runde søile-
jern som bærebjelker ved utligger-svingkraner.
Midler til de enkelte konstruktionsdeles indbyrdes for-
bindelse. For kraner hvor stadig støt og rystelser forekommer,
er nagleforbindelser langt at foretrække fremfor skrueforbindelser,
de sidste er igrunden kun paa sin plads som foreløbige montage-
forbindelser eller som stadige forbindelser, hvor den trufne an-
ordning forlanger at de forbundne konstruktionsdele fra tid til
anden skal kunne løses, og hvor en nagle vilde anstrenges mot
avrivning av hodet, hvor den altsaa ikke som vanlig anstrenges
mot avklipning. Likesaa anvendes skruer for at fæste og forbinde
støpejernsdele s. f. eks. lagerdele samt til forankringer.
Overalt hvor skruer anvendes til faste forbindelser, maa man, saa-
sandt støt og rystelser optræder, vel paase at skruemutteren
omsorgsfuldt sikres enten med splint eller ved forstemning av
gjængen. Endelig benytter man ved charnierforbindelser bolter.
Nagleforbindelser og deres beregning. Nagleforbindelser har
enten til hensigt en ret og slet befæstigelse, hvor altsaa ingen
kraftvirkning optræder (Heftnagler) eller de har til hensigt at over-
føre kræfter fra en konstruktionsdel til en anden (Kraftnagler).
De vanlige nagleformer viser fig. 9, 10 og 11 (se ogsaa tabellen
i tillægget side 119).
Heftnaglerne slaaes enten koldt eller varmt, koldt for d indtil
10 mm., da nagleskaftet ved den ellers anvendte hvidglødhete
skades for meget ved forbrænding. Kraftnaglerne har altid d>10mm.
og slaaes varmt.
For mindre arbeider anvendes endnu tildels haandklinkning, for
større derimot altid maskinklinkning, enten ved hydrauliske hammere
eller tryklufthammere. Naglehullene fremstilles ved bedre arbeider