Statikens anvendelse i kranbygning

Forfatter: G. A. Gjessing

År: 1913

Forlag: J.W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.86

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
5 Likebenede vinkeljern. Radius for den indre avrunding: r = ^min-X Radius for den ydre avrunding: r, = r, bmin. = 15 mm. og bmax. = 160 mm. r Ulikebenede vinkeljern. K\- rundingsradier som ved de like- benede vinkeljern. Man har 2 sorter ulikebenede vinkeljern, nemlig: = 1|: 1 og ® = 2 : 1 L-jern finder en utstrakt anvendelse baade enkeltvis og som led i sammensatte tversnit. Fi 8 Endelig anvendes av og til hule og runde søile- jern som bærebjelker ved utligger-svingkraner. Midler til de enkelte konstruktionsdeles indbyrdes for- bindelse. For kraner hvor stadig støt og rystelser forekommer, er nagleforbindelser langt at foretrække fremfor skrueforbindelser, de sidste er igrunden kun paa sin plads som foreløbige montage- forbindelser eller som stadige forbindelser, hvor den trufne an- ordning forlanger at de forbundne konstruktionsdele fra tid til anden skal kunne løses, og hvor en nagle vilde anstrenges mot avrivning av hodet, hvor den altsaa ikke som vanlig anstrenges mot avklipning. Likesaa anvendes skruer for at fæste og forbinde støpejernsdele s. f. eks. lagerdele samt til forankringer. Overalt hvor skruer anvendes til faste forbindelser, maa man, saa- sandt støt og rystelser optræder, vel paase at skruemutteren omsorgsfuldt sikres enten med splint eller ved forstemning av gjængen. Endelig benytter man ved charnierforbindelser bolter. Nagleforbindelser og deres beregning. Nagleforbindelser har enten til hensigt en ret og slet befæstigelse, hvor altsaa ingen kraftvirkning optræder (Heftnagler) eller de har til hensigt at over- føre kræfter fra en konstruktionsdel til en anden (Kraftnagler). De vanlige nagleformer viser fig. 9, 10 og 11 (se ogsaa tabellen i tillægget side 119). Heftnaglerne slaaes enten koldt eller varmt, koldt for d indtil 10 mm., da nagleskaftet ved den ellers anvendte hvidglødhete skades for meget ved forbrænding. Kraftnaglerne har altid d>10mm. og slaaes varmt. For mindre arbeider anvendes endnu tildels haandklinkning, for større derimot altid maskinklinkning, enten ved hydrauliske hammere eller tryklufthammere. Naglehullene fremstilles ved bedre arbeider