Statikens anvendelse i kranbygning

Forfatter: G. A. Gjessing

År: 1913

Forlag: J.W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.86

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
27 gon, idet første polstraale 0 trækkes ut fra B’ i bjelkelinjens ret- ning. Den derved fundne A-flate begrænses saa av taugpolygonen, den valgte nullinje og ordinaten over oplagerpunkt A. Er nu lastgruppen rykket frem til punkt a paa bjelken (fig. 36 c), saa er den ordinat i A-flaten som svarer til dette punkt lik skjær- kraften Qa for et bjelkesnit til venstre for a. Besidder bærebjelken tverbærere, saa er skjærkraften størst naar én last staar over den tverbærer som for det betræffende felt ligger nærmest lastgruppen, det er derimot ikke altid givet hvilken last skal indta denne stilling. Som regel er det første last, og man har den saakaldte „grundstilling“; mens man i tvilstilfælde for det betræffende felt og de i samme indrykkende laster bare har at op- tegne den sekundære skjærkraftslinje og sammenligne de skjærkrafts- ordinater som avskjæres mellem denne og A-linjen med ordinaten for grundstillingen. Den største biir naturligvis at anvende for dimensioneringen; man kan imidlertid merke sig, at grundstillingen næsten utelukkende kommer til anvendelse ved beregning av kraner. Momenter. For egenvegten forløper momentlinjen som bekjendt efter en parabel med største momentordinat over bjelkens midte, nemlig g’g, hvor egenvegten betegnes med g kg./ni. For de bevægelige laster stiller forholdet sig anderledes, som det vil sees av efterføl- gende betragtninger. Først betragtes to like store laster P, som i den indbyrdes avstand a og under den for —----- kraner tiltræffende forutsæt- ftevagelsesretnin^ ning at begge laster befinder . , sig inden spændvidden 1, be- væger sig henover en bjelke (fig. 37). Momentkurvens forløp og maksimale ordinat søkes. M jP|X ...p.(x-a) p 5 a) M = j (2x —a) (1 — x) (1 — x) p 5 b) M = J (2 1 x — 2 x‘2 4- x a — 1 • a) Dette er en almindelig 2den grads ligning analog med den alminde- lige form: Ax2 + 2Dx + 2Ey = 0. (Ligningen for en parabel med akse y-aksen).