Statikens anvendelse i kranbygning

Forfatter: G. A. Gjessing

År: 1913

Forlag: J.W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.86

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
31 mentkurve, et arbeide som én gang utført, antagelig for fremtiden helst vil undgaaes. For kraner bestaar imidlertid almindeligvis belastningsskemaet av to like eller ulike store laster, sjeldnere av tre og fire laster, saa her har parabelmetoden for platebærere sin fulde berettigelse. For kranbaner derimot kommer ikke sjelden fire, seks og flere laster i betragtning, og isaafald benytter man sig bedre av andre metoder, s. f. eks. behandlet under opgave 10 (side 21), eller frem- gangsmaater som senere skal vises. Influenslinjer. Bevægelige lasters indflydelse paa en eller anden søkt størrelse kan altid uttrykkes i ligningsform; denne ligning ut- trykker da forløpet av en eller anden linje som direkte angir den søkte størrelses tilvekst resp. avtagen under indflydelsen av de bevægelige laster, d. e. en „influenslinje“. Vælges nu et retvinklet koordinatsystem med den ene akse f. eks. + bjelkelinjen og optegnes heiover influenslinjen, saa angir ordi- natene i] den søkte størrelses værdi for den last som blev lagt til grund for optegningen av influenslinjen. Lægger man saaledes lasten P- P til grund for influenslinjen, saa kan man sige: „En influenslinje er det linjeforløp som for lastenheten angir den søkte størrelses variation m. h. t. bestemte snit av bjelken.“ Den ubekjendte størrelse kan være f. eks. oplagerKraft, skjær- kraft. moment, paakjending i de ytterste tversnitsfibrer eller stang- kræfter ved fagveik. Den av influenslinjen og bjelkelinjen indesluttede flate kaldes ,,influensflaten“z. Det er klart at metoden først og fremst er vel anvendt hvor man har med en hel række bevægelige laster at gjøre. Den finder saaledes med rette en utstrakt anvendelse i den moderne brobygning, hvor man har hele belastningstog at behandle i de forskjelligste stillinger. Anderledes stiller forholdet sig for kranbygningens vedkommende. Man har her som regel kun faa bevægelige laster og oftest meget oversigtlige bjelkesystemer, hvis statiske undersøkelse lettere og hurtigere gjennemføres ved en av de tidligere anførte fremgangs- maater. Imidlertid kan ved større brokraner med sekundære mellem- led eller andre mindre oversigtlige anordninger influenslinjer ofte med fordel anvendes, her skal derfor den almindelig redegjørelse for deres optegning angives, mens en anvendelse for et specielt tilfælde, nemlig en brokran med utligger og sekundære mellemled, senere skal fremføres.