Statikens anvendelse i kranbygning

35 § 4. Beregning mot knækning. Blandt de aapne spørsmaal inden ingeniørvidenskapen staar endnu knækningsspørsmaalet, og vil det vel til alle tider ad teoretisk vei vise sig uløselig, idet enhver teoretisk undersøkeiser forsager, hvor saa mangfoldige tilfældige faktorer, som f. eks. materialets uensartethet, arbeidsstykkets mer eller mindre nøiagtige retlinjethet, montagens vilkaarlighet o. s. v. spiller en saa væsentlig rolle som her. De betydeligste forskere har siden ingeniørvidenskapens yngste dage atter og atter beskjæftiget sig med studiet av knækningsfor- holdene. Fra disse studier i forbindelse med praktiske forsøk skriver sig de, snart sagt, utallige knækningsformer som findes. „Schwartz-Rankines formel“. En av de ældre formler er den vel kjendte Schwartz-Rankin’ske. Heri er: = den tilladelige trykpaakjending F = stangens tversnit, 1 = stangens længde, i = den mindste træghetsradius, og a = en erfaringskoefficient. Denne koefficient a er imidlertid avhængig av materialets be- skaffenhed tversnitsformen og aksialkraftens tilfældige pil, og er derfor meget vanskelig at bestemme med nogenlunde nøiagtighet. Støpejern (for ! = 20 — 150): a = 0,00060 Sveisjern ( „ y = 20 — 250): a = 0,00016 Flussjern ( „ ! = 20 — 250): a = 0,00014 Træ ( „ 1 = 20 — 200): a = 0,00023 Formelen maa for tiden nærmest betragtes som forældet, og an- vendes saavidt vites endnu kun i Sydtyskland. I „Bestemmelser angaaende tilladelige paakjendinger for bygningsmateriale ved kon- struktion av veibroer, Kristiania 1901“, er formelen paabudt, saa- fremt den viser sig ugunstigere end den Tetmajerske formel. (Se side 38). Eulers knækningsformel. Senere kom den mest kjendte og i Tyskland endnu mest anvendte Eulerske formel. Euler selv kom til sin knækningsformel ved at ta sit utgangs-