Statikens anvendelse i kranbygning

61 Foruten den saaledes fremkaldte bøiningspaakjending faar ut- liggeren en aksial strækpaakjending av skraastræverens horisontale kraftkomponent. Skraastræveren: Vælges i fig. 70 C til momentpunkt, saa frem- kalder lasten Q i sin ytterste stilling følgende vertikale belastning q i skraastræverens hoved. q (1 — a) — Q • 1 14) q = r^- 1 — a Dekomponeres q i skraastræverens og den horisontale utliggers retning, saa findes det søkte strævertryk. For dette tryk maa stangen undersøkes saa^el mot direkte flate- tryk som mot knækning. Som dimensioner vælges for middels store laster træ, U-jern eller T-jern, for større laster platebærere. Svingkraner paa vogn. For at opnaa tilstrækkelig stabili- tet er en motvegt nød- vendig. Der optræder ett stabilitets- og ett veltningsmoment; er begge momenter like store, saa er akkurat like- vegt forhaanden, den mindste tilfældige last- forøkning eller ensidig virkende belastning vil bevirke en veltning av kranen, hvorfor som sikkerhetsgrad forlan- ges for store laster 1,5 og for smaa 2. Betegner i fig. 71 Q kranlasten, E] egenvegten av venstre, E, av høire utliggerkon- struktion, G motvegten og V vegten av kransøile har man: Stabilitetsmoment: s Fig. 71. og vogn, saa xg + + E i S X1 + 2, s 2 s 2 x2 Væltningsmoment: M-