Statikens anvendelse i kranbygning

62’ Sættes Ms = 1,5 til 2 ■ Mv, saa faar man: 15) G (xg 4- -|) + Ej + -|-) — E2 (x2 — v "2 — (S \ 1 “ 2/ Herav findes for produktet G(xg+ en bestemt minimums- værdi. Nu maa imidlertid kranen ogsaa i ubelastet tilstand være stabil med en viss sikkerhet. I almindelighet forlanges fuld stabilitet for en veltningskraft = — 0.5 Q, altsaa rettet opad og angripende i Q’s retningslinje. Man har saaledes: Ms = Ei (I — Xjj + E, + x,) +V| Mv = G (xg — j) — °’5 Q (4 + 9 Sættes begge momenter lik hinanden, faar man: 16)G(xg-|)-0,5Q(|+l)=E1(|-x1j+E!(-| + x2) + v| og man finder for G (xg — |) en bestemt maksimalværdi. G og xg maa altsaa vælges saa, at man forblir mellem de saa- ledes fundne grænseværdier min. G (xg + og max- G (xg— |). Hittil er kranen kun behandlet for veltning tverspaa, det er imidlertid klart, at saasnart hjulenes akselavstand er < s, saa træ- der denne værdi i regningen istedenfor værdien av s, og kranen • biir at beregne mot veltning i vognens længderetning. For at nøie sig med en mindre motvegt anbringes denne ofte bevægelig. Av og til anvendes skinnetænger for at forhøie stabili- teten, disse kan imidlertid kun anvendes paa steder hvor skinnen ekstra er forankret, hvorfor en saadan anordning synes upraktisk. Svingkraner med taarnlignende stillas. Hammerkraner. Disse anvendes som verft- og kaikraner og er av hensyn til de store laster, for hvilke de som regel er bestemt, i almindelighet faststaaende. Beregningen av selve utliggeren biir at gjennemføre som senere vist for utliggerbroer ved hjælp av Cremonaplan eller analytisk under anvendelse av den Ritterske snitmetode. Angaaende den ugunstigste laststilling av løpevognen bemer- kes, at den sekundære bøinings paakjending, fremkaldt i øvre gurt