Statikens anvendelse i kranbygning

Forfatter: G. A. Gjessing

År: 1913

Forlag: J.W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.86

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
ligger nærmest oplager B, hvorved P tænkes saa stor at den i A frembringer en oplagerkraft lik kraftenheten f. eks. A = V. For denne belastningstilstand optegnes et Cremonas kraftplan, som man Fig. 100. paa grund av bjelkens symmetriske anordning kun behøver at op- tegne for den ene bjelkehalvdel. Da den virkelige værdi av P imidlertid er ukjendt, tar man sit utgangspunkt i A, hvor altsaa som nævnt oplagerkraften A = P er kjendt. Derpaa optegnes A-linjen for de foreliggende laster, hvorved man faar en grafisk fremstilling av den virkelig forhaandenværende oplagerkraft A for hvilkensomhelst laststilling. Man finder nu den optrædende stangkraft ved at multiplisere den betræffende stangkraft for tilstand „A 1“ med den virkelige oplagerkraft A som svarer til lastens ugunstigste stilling. Det er selvsagt at beregningen for de bevægelige laster ogsaa kan gjennemføres paa mange andre maater, f. eks. ved hjælp av influenslinjer eller et helt sæt av Cremonas kraftplaner. Anven- delsen av influenslinjer for et saa oversigtlig system som for løpe- kraner stadig kommer til anvendelse, er imidlertid meget omstænde- lig, da hver stang fordrer optegningen av sin specielle influenslinje. Det samme gjælder anvendelsen av kraftplaner alene, idet hver enkelt laststilling vilde fordre sit Cremonaplan. Ikke sjelden finder man dog begge disse metoder anvendt, hvorfor det synes paa- krævet at betone deres mangler m. h. t. anvendelse i dette specielle tilfælde. Da nu imidlertid kraftoverføringen foregaar umiddelbart, d. v. s. lasterne ruller direkte paa gurten, saa faar lastgurten foruten de hittil betragtede aksialkræfter ogsaa sekundære bøiningspaakjen- dinger; til bestemmelsen av disse har man bruk for kjendskapet til de maksimale sekundære bøiningsmomenter. En nøiagtig beregning herav vilde forlange en statisk under- søkelse av lastgurten som kontinuerlig bærebjelke, idet hvert knutepunkt virker som én understøttelse, en undersøkelse, som imidlertid i prakis almindeligvis ikke kommer til anvendelse. Der- 6 — Gjessing: Statikens anvendelse i kranbygning.