Statikens anvendelse i kranbygning
Forfatter: G. A. Gjessing
År: 1913
Forlag: J.W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.86
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ligger nærmest oplager B, hvorved P tænkes saa stor at den i A
frembringer en oplagerkraft lik kraftenheten f. eks. A = V. For
denne belastningstilstand optegnes et Cremonas kraftplan, som man
Fig. 100.
paa grund av bjelkens symmetriske anordning kun behøver at op-
tegne for den ene bjelkehalvdel.
Da den virkelige værdi av P imidlertid er ukjendt, tar man sit
utgangspunkt i A, hvor altsaa som nævnt oplagerkraften A = P
er kjendt.
Derpaa optegnes A-linjen for de foreliggende laster, hvorved
man faar en grafisk fremstilling av den virkelig forhaandenværende
oplagerkraft A for hvilkensomhelst laststilling. Man finder nu den
optrædende stangkraft ved at multiplisere den betræffende stangkraft
for tilstand „A 1“ med den virkelige oplagerkraft A som svarer
til lastens ugunstigste stilling.
Det er selvsagt at beregningen for de bevægelige laster ogsaa
kan gjennemføres paa mange andre maater, f. eks. ved hjælp av
influenslinjer eller et helt sæt av Cremonas kraftplaner. Anven-
delsen av influenslinjer for et saa oversigtlig system som for løpe-
kraner stadig kommer til anvendelse, er imidlertid meget omstænde-
lig, da hver stang fordrer optegningen av sin specielle influenslinje.
Det samme gjælder anvendelsen av kraftplaner alene, idet hver
enkelt laststilling vilde fordre sit Cremonaplan. Ikke sjelden finder
man dog begge disse metoder anvendt, hvorfor det synes paa-
krævet at betone deres mangler m. h. t. anvendelse i dette specielle
tilfælde.
Da nu imidlertid kraftoverføringen foregaar umiddelbart, d. v. s.
lasterne ruller direkte paa gurten, saa faar lastgurten foruten de
hittil betragtede aksialkræfter ogsaa sekundære bøiningspaakjen-
dinger; til bestemmelsen av disse har man bruk for kjendskapet til
de maksimale sekundære bøiningsmomenter.
En nøiagtig beregning herav vilde forlange en statisk under-
søkelse av lastgurten som kontinuerlig bærebjelke, idet hvert
knutepunkt virker som én understøttelse, en undersøkelse, som
imidlertid i prakis almindeligvis ikke kommer til anvendelse. Der-
6 — Gjessing: Statikens anvendelse i kranbygning.